Vi gør opmærksom på at det er i dag 15. maj at det er sidste dag du som DBS Aalborg medlem eller aktivitetsmedlem kan benytte din fortrinsret til vandreturen. Efter i dag frigives alle ledige pladser til resten af foreningens medlemmer. Så skal du være sikker på at komme med er det nu du skal tilmelde dig. Har du ingen ledsager så spørg ved tilmeldingen om der er en ledig ledsager, ellers vil vi forsøge at finde en til dig/jer.
Sidste tilmeldingsfrist for arrangementet er 1. juni.
Læs mere om arrangementet herunder.
Nu kan du godt finde støvlerne frem, så du kan deltage på vandreturen arrangeret af DBS medlemstrategi/kreds Aalborg/Blindmotion. Turen går ad Panoramaruten (ca. 10 km) fra Hobro til Bramsnæs. Mødested: P-pladsen ved Hobro Lystbådehavn d. 7. juli kl. 13. Vi skal gå i kuperet terræn ad trampestier og markveje blandt fritgående køer/får/heste, så pas på hvor du sætter fødderne! Dyrene er vant til mennesker, så du går bare udenom 😊 Der er frokost i det fri! Om aftenen er der middag/overnatning på Hotel Amerika.
Det koster 500 kr. pr person at deltage, Derudover skal du være medlem af Blindmotion (250 kr pr. år) for at deltage
Program:
Lørdag den 6. juli:
Kl. 13.00: Vi mødes ved parkeringspladsen ved Hobro Lystbådehavn, Nedre Strandvej 75, 9500 Hobro, hvor vandreturen begynder og slutter. Der bliver serveret 1 frokostsandwich til alle. Når vi har truffet vores ledsagere og vi har spist ude i det fri, går vi ud på den smukke vandretur.
Den ca. 10 km lange rundtur mellem Hobro og Bramslev Bakker ved Mariager Fjord er en af Danmarks smukkeste vandreture. I 2016 blev den som den første i Danmark certificeret som Premium Vandrerute af Deutsches Wanderinstitut, et af Europas mest udbredte kvalitetssystemer for vandreruter.
Kun de bedste ruter, for eksempel Klintekongens Rige som vi jo har gået, passerer nåleøjet. Det tager cirka tre timer plus pauser undervejs at gå ad vandreruten, og du går på en blanding af stier, græs-spor og grusveje, flere steder blandt græssende dyr. Undervejs er ruten markeret med hvide pile. Et fantastisk landskab kan opleves. Der er toiletter undervejs og mulighed for at spise. Turen går mange steder helt tæt på vandet.
Hunde skal altid føres i snor i de fredede og indhegnede områder, hvor dyrene græsser.
Vær i øvrigt opmærksom på, at stierne nogle steder er meget stejle og kan være mudrede i vådt vejr. Som altid i fredede områder sker færdsel på eget ansvar.
Mariager Fjord er Danmarks længste fjord – næsten 42 km lang. På det dybeste sted er fjorden 30 meter dyb. Fjorden er kendt som “Danmarks smukkeste fjord”. Blandt lystfiskere er fjorden kendt for sit fine fiskevand, og særligt for sin bestand af havørred.
Landskabet omkring inderfjorden og midterfjorden er præget af store højdeforskelle, bakker og stejle skrænter, det er istidens værk. Det smukke varierede landskab med fredede naturområder giver mulighed for mange unikke naturoplevelser. Vi arbejder på at få en naturvejleder med på turen – måske vi er heldige.
Efter at have vandret fra Hobro til Bramsnæs Bakker, kan man på visse sommerdage, hvor vejret er godt, sejle med turbåden ”Svanen” tilbage til Hobro i stedet for at gå. Sejlturen indgår ikke i udflugten, og den er for egen regning. Der findes adskillige steder undervejs, hvor man kan forkorte hjemturen, hvis dine pusselanker skulle blive trætte i Bramsnæs Bakker.
Kl. 17.00: Vi slutter dagens vandretur ved Hobro Sejlklub, hvorefter vi tager til Hotel Amerika, Amerikavej 48, 9500 Hobro for overnatning.
Vi overnatter 2 personer i delt dobbeltværelse med bad og toilet. De blinde og svagtseende deltagere, som har fundet en ledsager at tage med på turen, deler selvfølgelig værelse med vedkommende.
Blinde og svagtseende uden egen ledsager kommer til at sove sammen med en anden deltager af samme køn. De ledsagere der er par, sover selvfølgelig sammen.
Alt i alt kommer værelsesfordelingen til at gå fint op, og de bliver fordelt ved ankomst til hotellet.
Kl. 19:00: Middag på hotellet med musik og underholdning. NB! Drikkevarer til og efter middagen er for egen regning.
Kl. 23:30: Tid til at sige godnat
Søndag den 7. juli:
Morgenmad på Hotel Amerika og så går turen hjemad igen.
Tilmelding/betaling
Heldigvis er vandreturen arrangeret sammen med DBS kreds Ålborg, og medlemmer herfra har fortrinsret til at være med på denne skønne tur, hvor vi slutter med overnatning på hotel, så vi også får en fest ud af det.
Man skal selv sørge for transporten frem og tilbage. fra Hobro. Du melder dig til hos Palle i kreds Ålborg ved at sende ham en mail på tilmelding@dbsaalborg.dk. Hvis du lige vil høre lidt mere, kan du også ringe til Palle på 21 44 87 45.
Bindende betaling af 500 kr pr deltager til Bruno ved tilmelding på MobilePay 96 30 31 eller overførsel til reg 3409 konto 3201542979, skriv vandretur og navn i kommentarfeltet.
Aftal ved tilmelding hvis du undtagelsesvis ikke har mulighed for elektronisk betaling.
Du skal selvfølgelig være medlem af Blindmotion (250 kr) for at kunne være med og er du ikke det, kan du melde dig ind her. Hvis du har brug for hjælp til at lave tilmeldingen i Blindmotion, er du velkommen til at kontakte Annette@blindmotion.dk
Rigtig god fornøjelse!
Læs mere om selve Panoramaruten Mariagerfjord på den officielle hjemmeside: ved at klikke her
med venlig hilsen
DBS Aalborg, Blindmotion og medlemsstrategi