Så er det atter tid for afholdelse af kredsgeneralforsamling her i kredsen. Den afholdes​​ i år den​​ 18 april klokken 10 i Aalborg Kongres og kulturcenter, Europaplads 4 9000 Aalborg.

I år er det landsfader Thorkild Olesen som repræsentere hovedforeningen.

Tilmelding​​ som sædvanligt til Gitte på telefon​​ 22​​ 35​​ 52 56​​ eller mail tilmelding@dbsaalborg.dk​​ senest​​ 13 april.

Ønsker du kørsel​​ og​​ eller diabetikerkost​​ skal du lige huske​​ at meddele​​ det ved tilmeldingen.

Program er som følger.

Fra 09:00: Ankomst (der vil være kaffe og te på bordene)

10:00 – 12:00. Kredsgeneralforsamling 1. del

12:00 - 13:30 Frokost. Der serveres dansk bøf med tilbehør samt en genstand.​​ 

13:30 - 15:00 kredsgeneralforsamling 2. del.

15:00 – 16:00 Kaffe med muffin. Derefter hjemkørsel​​ 

Vi gør opmærksom på at ovenstående tider​​ udover starttidspunkt for kredsgeneralforsamlingen,​​ kun er vejledende og kan blive ændret.

Vi håber at rigtigt mange af jer medlemmer​​ vil deltage​​ i kredsgeneralforsamlingen og være med​​ til​​ at præge foreningens fremtid.

Foreningen står​​ overfor at​​ skulle​​ træffe store​​ beslutninger med​​ hensyn til den​​ fremtidig struktur.

Hovedbestyrelsen har haft nedsat et strukturudvalg som​​ skulle se​​ på hvilke muligheder der er for at foreningens struktur vedtægter osv. lever op til tidens krav samt dækker de behov og​​ ønsker vores​​ medlemmer har.

Udvalget​​ har udgivet​​ et forslag til debat (debat oplægget kan læses i sin fulde længde herunder).

Så ønsker du​​ fortsat at​​ gøre​​ din stemme​​ gældende og​​ samtidig sikre​​ dig​​ at det​​ også er din forening.​​ Så​​ skal du møde op den 18 april.

Forslag til struktur- og opgavefordeling i dansk Blindesamfund​​ 

29.​​ januar 2020​​ -​​ 3. udgave​​ 

Indledning

Hovedbestyrelsen nedsatte på sit møde i juni 2018 et udvalg, som fik til formål at se på foreningens organisering og struktur. Udvalget kom til​​ at bestå af følgende medlemmer:​​ 

Xenia Pedersen, medlem, kredsbestyrelsesmedlem DBS Frederiksberg

Frode Fich, kredsformand, DBS Aalborg​​ 

Ove Gibskov, medlem

Helene Bendiksen, kredsformand, DBS Storkøbenhavn Syd

Kim Jacobsen, kredsformand, DBS Bornholm​​ 

Alan Fohlmann, medlem​​ 

Jørgen Eckmann, kredsformand, DBS Nordsjælland

Diana Stentoft,​​ udvalgsformand, organisationspolitisk udvalg

Hans Rasmussen, udvalgsformand, uddannelses-​​ OB​​ eskæftigelsespolitisk udvalg, næstformand, DBS Storkøbenhavn Nord​​ 

Thorkild Olesen, landsformand.

Udvalget har, som det ses, haft en bred sammensætning af medlemmer med erfaringer fra foreningens arbejde samt både yngre og garvede medlemmer.​​ 

​​ Udvalget har på en række møder drøftet foreningens organisering og struktur sammenholdt med foreningens nuværende arbejdsformer, strategier og aktiviteter samt relationerne til andre, herunder offentligheden bredt set samt​​ samarbejdsparter, f.eks.​​ politikere og embedsmænd i kommuner, regioner og Folketinget og​​ Danske Handicaporganisationer.​​ 

Udvalget er nået frem til nedenstående​​ overvejelser​​ og deraf følgende forslag til ændring af foreningens organisering og​​ struktur. Udvalget har i forslaget taget udgangspunkt i, at det lokale niveau er grundlaget for det landsdækkende niveau, dvs. at ændringer i det landsdækkende niveau både organisatorisk og administrativt kun er relevante, hvis der også sker ændringer på kredsniveau.

Udvalget vil gerne opfordre til, at overvejelserne og problemstillingerne i dette papir tages meget alvorligt. I sidste ende er det foreningens fremtid, der står på spil. Hvis ikke medlemsudviklingen vendes og hvis ikke foreningens indflydelse og synlighed styrkes, vil det kun gå en vej, nemlig tilbage. Er man derfor ikke enig i udvalgets forslag beder vi om, at man selv fremkommer med alternative forslag, der kan være med til at løse de problemer, vi står med.​​ 

Overvejelser​​ 

Udvalget​​ vurderer, at der er udbredt tilfredshed med de aktiviteter, der i dag foregår i kredsenes lokale klubber og andre​​ mødesteder. Den nuværende organisering understøtter​​ på​​ udmærket​​ vis​​ disse aktiviteter.​​ 

Der er imidlertid også behov for, at foreningen kan tilbyde aktiviteter og mødesteder til mindre grupper, som f.eks. unge, diagnosegrupper, uddannelsessøgende og erhvervsbeskæftigede, førerhundebrugere mv. Den nuværende organisering understøtter ikke i tilstrækkelig grad lokale​​ aktiviteter for disse grupper, da de generelt er for små og spredte til at kunne være en del af de nuværende kredses aktiviteter.

I sidste ende betyder det, at foreningen får sværere ved at rekruttere nye medlemmer, da disse grupper ikke​​ identificerer​​ sig med de aktiviteter vi har flest af. Dermed er vi mindre interessante​​ for​​ potentielle medlemmer,​​ især yngre.​​ 

Udvalget har videre drøftet foreningens nuværende​​ interessepolitiske påvirkning af offentlige myndigheder, både som Dansk Blindesamfund og gennem repræsentation i danske​​ Handicaporganisationer. Udvalget vurderer, at den​​ interessepolitiske indflydelse lokalt i kredsene, både når det gælder direkte over for kredsenes kommuner og inden for DH, er meget forskellig, afhængig af lokale tillidsfolks kræfter og interesse.​​ 

Udvalget​​ vurdere​​ endvidere, at der er manglende sammenhæng mellem det interessepolitiske arbejde lokalt og på landsplan. Hovedbestyrelsens beslutninger om politiske indsatser siver ikke i tilstrækkelig grad nedad i organisationen, lige som medlemmernes oplevelser af problemer også i højere grad burde tages med helt ind i politikudviklingen.

I forhold til indsatsen i Danske Handicaporganisationer​​ vurderer udvalget, at der er en del forskel på hvor involveret, Dansk Blindesamfund er rundt omkring i DH's lokalafdelinger og der igennem i kommunale handicapråd.​​ en del steder er vi godt repræsenteret. Andre​​ steder er der mangel på interesserede medlemmer, som vil indgå i det handicappolitiske arbejde. Der efterlyses endvidere mere opfølgning og​​ efteruddannelse af de medlemmer, som indgår i det handicappolitiske arbejde, både lokalt og på landsplan.​​ 

Endelig har udvalget forstået, at der i forbindelse med både den forrige og den nuværende regerings overvejelser om sundhedsreform og den nuværende regering og det parlamentariske grundlags overvejelser om ændringer af organisering og opgavefordeling​​ på handicapområdet med stor sandsynlighed vil ske en forskydning af opgaver på synsområdet fra frivillige kommunale samarbejder og regionale institutioner til​​ forpligtende​​ samarbejde på det regionale niveau. Foreningens interessepolitiske organisering afspejler ikke i dag en sådan samfundsorganisering.​​ 

Som det vil være bekendt, har foreningen i de seneste år pålagt sig selv en større rolle inden for rehabilitering af blinde og svagsynede. Det er gjort gennem rehabiliteringsstrategi og -handlingsplaner.​​ Med undtagelse af projekter, hvor der er skaffet finansiering udefra, foregår stort set alle rehabiliteringstilbud i dag på Fuglsangcentret.​​ Dette​​ fordi det er her, undervisningsressourcer​​ og egnede lokaler findes.​​ 

Samtidig foregår der nogle steder lokale aktiviteter inden for undervisning og dagcenterlignende tilbud inden for foreningens regi.​​ Også her er der lokaler og undervisningsressourcer som kan anvendes af foreningen.​​ 

Endelig har nogle kredse samarbejde med folkeoplysningsforbund for at tilbyde aktiviteter. sidstnævnte tilbud ser ud til at blive​​ mindre i omfang end tidligere. disse undervisningstilbud foregår som regel i lokaler som skaffes via folkeoplysningsloven og med undervisningsressourcer som oplysningsforbundene skaffer.​​ 

Udvalget​​ vurderer, at der er behov for at foreningens organisering understøtter at​​ vort eget​​ arbejde med rehabilitering kommer så bredt ud som muligt og dermed bliver et tilbud for medlemmerne, uanset bopæl.​​ Dansk Blindesamfund skal nødig være som kommunerne, hvor den hjælp man kan få i dag er afhængig af hvor man bor og den økonomi, bopælskommunen har.​​ en øget lokal tilstedeværelse er også nødvendig for at kunne få flere nye medlemmer. Vi vil kunne hjælpe flere med rehabilitering lokalt og dermed formentlig lettere få potentielle medlemmer til at melde sig ind.​​ 

Udvalget har også drøftet kendskabet til foreningen og til blinde og svagsynedes forhold. Udvalget vurderer at der er stor forskel på, hvordan denne indsats foregår lokalt og at det er svært at gennemføre de overordnede strategier, som hovedbestyrelsen vedtager lokalt.​​ Det skyldes ikke manglende vilje lokalt men nærmere manglende kræfter, da der også er mange andre opgaver, som skal løses af kredsbestyrelser og andre tillidsfolk. Kendskabet til blinde og svagsynedes forhold og til Dansk Blindesamfund hos kommunale og regionale politikere og embedsmænd samt i befolkningen som helhed bliver imidlertid ikke bedre, hvis kommunikationsindsatsen ikke bliver stærkere lokalt.​​ 

Forslag til organisering og struktur

På baggrund af de overstående overvejelser er udvalget kommet frem til nedenstående forslag til organisering og struktur. Forslaget er ikke vedtægtsmæssigt bearbejdet, men dele af forslaget vil betyde ændringer af foreningens vedtægter.​​ 

Forslaget søger også at stille forskellige muligheder op, der hvor det skønnes relevant. Ved drøftelserne af forslaget er det håbet, at de forskellige alternativer også overvejes og at der fremkommer prioriteringer under drøftelserne.​​ 

Endelig er der dele af forslaget som forudsætter andre deles positive endelige vedtagelse. Det vil således ikke være muligt at​​ opbygge​​ en decentral, administrativ organisering​​ uden at der også sker ændringer​​ i strukturen. Ingen administration kan fungere uden en​​ klar struktur for, hvem der giver opgaverne og hvem opgaverne skal løses for.​​ 

Lokalt niveau

Forslaget om arbejdet på lokalt niveau tager​​ udgangspunkt​​ i vurderingen om,​​ at en stor del af​​ kredsenes medlemmer for nuværende er meget​​ tilfredse med at kunne mødes og have samvær med forskelligt indhold​​ i klubber og mødesteder, mens de ikke er så interesseret i det politiske arbejde.​​ Den store tilfredshed er der ingen grund til at ændre ved​​ at få færre arrangementer eller aktiviteter, da det er vigtigt for de nuværende medlemmer. Der skal derfor være fokus på lokalt niveau for at drive​​ klubber​​ og andre medlemsrettede aktiviteter af social karakter.​​ 

Det lokale niveau er derfor​​ defineret​​ som de klubber og andre lokale aktiviteter​​ i områder, hvor medlemmerne har kortest mulige afstande til klubaktiviteter, dvs. hvor kørslen ikke tager for lang tid. Kørslen bør ikke samlet set tage længere tid end selve arrangementet.​​ 

Klubber mv.​​ er endvidere mødesteder hvor foreningens konsulenter kan være til stede for at stille deres viden og rådgivning til rådighed for medlemmerne.​​ 

Klubber mv.​​ er endelig også mødesteder, hvor tillidsfolk kan møde op og orientere om​​ foreningens øvrige aktiviteter. Det vil således være her, man kan afholde medlemsmøder som vi kender dem i dag.

En model for forankring af det lokale arbejde kunne være, at kredsbestyrelsen​​ udpeger​​ et medlem eller en pårørende/frivillig,​​ som​​ er kontaktperson​​ mellem klub og kredsen. Kontaktpersonen er også kontaktperson i forbindelse med ansøgninger om kommunal støtte til aktiviteterne i​​ klub mv. Kontaktpersonen får administrativ hjælp til at ansøge om støtte samt aflægge regnskab for modtagen støtte.​​ 

Kontaktpersonen arbejder sammen med​​ kredsens​​ tillidsfolk for​​ at sikre, at der er frivillige medlemmer og/eller andre, herunder pårørende, der kan fungere​​ som praktiske ledere af klubben.​​ Kontaktpersonerne skal deltage i relevante møder med​​ kredsens​​ tillidsfolk og administration.​​ 

En anden​​ model for det lokale arbejde​​ kunne være at de nuværende kredse fortsætter som lokalafdelinger efter de regler, der findes om oprettelse af disse. Afdelingernes​​ formænd og bestyrelser varetager de samme opgaver som kontaktpersonerne ovenfor​​ og understøttes også i deres arbejde af kredsbestyrelse og administrativ støtte.

Regionalt niveau

Med​​ udgangspunkt​​ i de ovenfor nævnte overvejelser mener udvalget,​​ at de nuværende kredse er for små til at løse opgaver inden for rehabilitering, politisk interessevaretagelse og påvirkning af vores omverden​​ lokalt.​​ Det kræver en professionel støtte, som ikke økonomisk rationelt og fagligt relevant kan opbygges i de 20 nuværende kredse.​​ 

Det er også meget​​ nødvendigt, at der kommer yderligere fokus på at få​​ og fastholde​​ nye medlemmer. Der må udvikles medlemstilbud for andre grupper end dem, der i dag er flest tilbud for, så foreningen kan tiltrække flere og andre slags medlemmer, f.eks. yngre medlemmer,​​ mande- og​​ kvindegrupper, forældre til og med børn med synshandicap​​ samt specialgrupper, f.eks. førerhundebrugere, RP-gruppen eller uddannelses- og erhvervsaktive medlemmer. Der er behov for at tænke disse gruppers involvering og aktivering i større enheder på tværs af de nuværende kredse samtidig med at der er behov for administrativ støtte til at få disse grupper samlet regionalt.​​ 

Udvalget foreslår, at foreningens 20 kredse samles i fem kredse, svarende til de nuværende fem regioner.​​ 

De nuværende kredses økonomi og formuer samles ligeledes i de fem kredse, idet der naturligvis skal tages højde for modtagne arvebeløb som er øremærket de enkelte områder i de nye kredse. Kredsene fortsætter med at være økonomisk selvstændige enheder. Ved at samle økonomien vil hver enkelt kreds være økonomisk stærk og kunne afholde både lokale og regionalt baserede aktiviteter for medlemmerne.​​ 

Udvalget​​ foreslår i forlængelse af det, at kredsene skal have flg. opgaver:

- stå for den politiske interessevaretagelse for foreningen over for regionens kommuner og det regionale niveau,​​ 

- stå for den organisatoriske og administrative støtte til​​ aktiviteterne i​​ klubber​​ mv.,​​ 

-​​ stå for medlemspleje og herunder støtte til grupper, som har behov for at mødes i andre sammenhænge end lokale klubber

-​​ stå for den kommunikative indsats over for politikere, embedsmænd og borgere i bredeste forstand inden for regionens område,​​ 

- stå for den lokale forankring af foreningens rehabiliteringsstrategi og -handlingsplaner, dvs. stå for kurser mv. på lokalt og regionalt plan,

Organisatorisk ledes​​ kredsene fortsat​​ af en​​ kredsformand​​ og en​​ kredsbestyrelse,​​ der​​ vælges af medlemmerne på et årsmøde. Alle medlemmer skal have mulighed for at​​ deltage i disse årsmøder. Da de nye kredse vil være meget større i geografisk omfang vil det formentlig være nødvendigt at afholde årsmøder med overnatning. Det vil på den ene side gøre årsmøderne dyrere, på den anden side vil det give mulighed for andre aktiviteter i forbindelse med møderne,​​ f.eks. oplæg om aktuelle samfundsrelevante emner, hvorved offentlige midler muligvis kan anvendes til formålet.​​ 

Kredsbestyrelsen​​ har til opgave​​ dels at understøtte de aktiviteter, der foregår lokalt i klubber mv. samt blandt de mindre grupper på regionalt plan. Kredsbestyrelserne har endvidere ansvaret​​ for den politiske interessevaretagelse​​ på kommunalt og regionalt plan når det gælder Dansk Blindesamfunds interesser. Det er op til kredsbestyrelserne selv at beslutte sig for, hvordan man vil udføre disse opgaver. Det kan f.eks. være ved at etablere aktivitetsudvalg og politiske udvalg hvor andre interesserede medlemmer kan indgå.​​ Kredsbestyrelserne har stadig tæt samarbejde med konsulenterne i området, idet konsulentordningen stadig vil være en vigtig del af det at finde ud af, hvordan medlemmerne behandles af myndighederne og hvilke andre behov, medlemmerne har.​​ 

Kredsbestyrelsen​​ står også - sammen med foreningens kommunikationsfolk - for udbredelsen af kendskabet​​ om synshandicap og dets følger samt Dansk Blindesamfund til offentligheden. Det kan f.eks. ske ved at kredsbestyrelserne udpeger et medlem af bestyrelsen med ansvar for samarbejdet om dette.

Kredsformanden​​ repræsenterer foreningen og er foreningens talsmand i det pågældende område efter aftale med landsformanden, der fortsat er foreningens overordnede talsperson.​​ 

Kredsbestyrelsen​​ udpeger et eller flere medlemmer i hver kommune til at varetage samarbejdet med DH lokalt og være Dansk Blindesamfunds øjne og ører i forhold til den pågældende kommunes politik over for vores gruppe.​​ Vores politiske indgang til kommunerne er altså via DH's lokalafdelinger, men direkte påvirkning om blinde og svagsynede sker via DBS. Når det alligevel er bedst at bruge DH som indgang er det fordi DH allerede har afdelinger i 97 kommuner og har lovfæstet krav på at vide hvad der foregår i kommunerne via de kommunale handicapråd.

Kredsbestyrelsen​​ sikrer, at de lokale​​ DH-repræsentanter mødes og udveksler erfaringer og får fornøden efteruddannelse til at varetage opgaverne.​​ 

Der etableres et regionskontor i hver region med medarbejdere, der kan varetage forskellige administrative opgaver.​​ 

De administrative opgaver skal omfatte støtte til​​ kontaktpersonerne i klubber mv., mindre medlemsgrupper​​ samt​​ kredsen, herunder regnskabsførelse mv.​​ 

Det er også​​ regionskontorernes opgave at understøtte​​ kredsbestyrelsen​​ og​​ kredsformanden​​ i varetagelsen af deres opgaver. Det gælder f.eks. i forhold til informationsindsats og​​ politiske interessevaretagelse. Regionskontorerne vil også være naturlige samlingspunkter for f.eks. regionskonsulenter og konsulenter samt andre medarbejdere, der har lokale opgaver.​​ 

Ledelsesopgaven i forhold til regionskontorernes personale varetages af den administrative ledelse i foreningen, jf. arbejdsfordelingen mellem administrativ og politisk ledelse.​​ 

Det landsdækkende niveau

Udvalget er af den opfattelse, at det, med færre kredse,​​ er nødvendigt at sikre hele foreningens forankring blandt medlemmerne ved at give mulighed for øget direkte repræsentation af medlemmerne i foreningens demokrati.

Foreningens øverste ledelse er et repræsentantskab der vælges​​ på kredsenes årsmøder​​ blandt​​ kredsenes​​ medlemmer efter medlemstal. Repræsentantskabet mødes to gange årligt, en gang før sommerferien for at foretage godkendelser af årsberetninger, regnskaber og strategier samt​​ vedtægter samt​​ foretage valg, og en gang sidst på året for at godkende handlingsplaner for strategierne, budgetter mv.​​ 

Foruden kredsenes repræsentanter skal alle medlemmer​​ have​​ mulighed for at deltage i​​ repræsentantskabsmøderne​​ med taleret, men det er kun repræsentanterne, valgt i​​ kredsene, der har stemmeret. Som en konsekvens af dette forslag nedlægges landsmødet.

Repræsentantskabet vælger en landsformand​​ og​​ en​​ eller to næstformænd​​ ved direkte valg.​​ Repræsentantskabet vælger også medlemmer af de stående udvalg. ​​ 

Foreningens øverste ledelse mellem repræsentantskabsmøderne er en hovedbestyrelse,​​ der​​ består af de fem​​ kredsformænd​​ samt landsformanden og næstformanden/næstformændene. Hovedbestyrelsen har til opgave at​​ gennemføre​​ de beslutninger, repræsentantskabet er fremkommet med samt at sikre, at repræsentantskabet får oplæg mv. til nye beslutninger.​​ 

Landsformanden og næstformanden/næstformændene​​ varetager opgaver som f.eks. national interessevaretagelse og informationsindsats på landsplan og understøtter kredsformændenes arbejde på lokalt plan.

De fem​​ kredsformænd​​ får tillagt landsdækkende politiske opgaver så sammenhængen mellem​​ foreningens lokale og landsdækkende niveau styrkes. Dette arbejde understøttes af udvalg, hvor interesserede tillidsfolk og medlemmer kan være med til at udvikle og følge​​ foreningens politiske linje. De fem​​ kredsformænd indgår i udvalgene for at sikre sammenhængen mellem udvalg og hovedbestyrelse.

Der udarbejdes et årshjul for arbejdet i hovedbestyrelsen for at sikre, at der afholdes nødvendige møder på de rigtige tidspunkter i forhold til repræsentantskabsmøder og det interessepolitiske liv i samfundet i øvrigt. Der vil formentlig være tale om ca.​​ fire​​ til seks hovedbestyrelsesmøder årligt.​​ 

Landsformanden og næstformanden/næstformændene​​ fungerer som daglig ledelse og samarbejder med den administrative ledelse om løsning af dagligdagens trakasserier.​​ Det er ikke tanken, at der skal ske ændringer i forholdet mellem politisk og administrativ ledelse. Den administrative ledelse står stadig for ledelsen af medarbejdere, herunder f.eks. medarbejderledelse af konsulentordning, førerhundeordning mv.​​ 

Forretningsudvalget, som det kendes i dag, nedlægges, da det forventes, at en mindre hovedbestyrelse lettere kan indgå i beslutningsprocessen.​​ 

Kredsformændene​​ honoreres for deres arbejde. Honoreringen fastsættes af repræsentantskabsmødet og skal naturligvis være rimelig i forhold til de større opgaver, som​​ kredsformandsposten​​ indebærer i denne nye struktur. Honorering og arbejdets omfang må vurderes i starten, så belastning og honorering er rimelig.

Landsformanden og næstformanden/næstformændene​​ aflønnes​​ fortsat for heltids arbejde.​​ 

Økonomi

Der vil være øgede udgifter til regionskontorer samt personale på disse kontorer. Niveauet for disse udgifter må regnes ud i forhold til den besparelse af husleje samt personale,​​ som forventes på hovedkontoret. Hertil kommer, at det ikke er klart, hvor mange eksisterende ejendomme i Dansk Blindesamfund​​ der​​ kan anvendes til regionskontorer (f.eks. Fuglsangcentret, hovedkontoret og nuværende ejendomme i Aalborg og Århus).​​ 

Det forventes, at øget honorering af regionsformænd kan indeholdes i de beløb, som i dag anvendes til honorering af kredsformænd, hovedbestyrelsesmedlemmer og kredskasserere samt et forretningsudvalgsmedlem. Det må dog vurderes nærmere, jf. ovenfor.

Det forventes, at de to årlige repræsentantskabsmøder kan indeholdes i de nuværende udgifter til hovedbestyrelsesmøder og landsmøde. Medlemmer,​​ der​​ ikke er valgt som​​ repræsentanter i​​ kredsene, må selv betale hele eller dele af udgiften ved deltagelse i repræsentantskabsmøderne.​​ 

Der vil kunne komme ekstra udgifter til møder i den nye hovedbestyrelse, i hvert fald i starten. Men med regionskontorer der er udstyret med ordentlige opkoblinger samt ordentligt it-udstyr er det forventningen, at en del møder vil kunne klares virtuelt hen ad vejen.

Kredsene​​ får stadig tilført medlemskontingentet ubeskåret. Ud over dette, må​​ kredsene​​ afholde udgifter til afdelingernes sociale aktiviteter af de økonomiske tilskud, man kan opnå fra kommunerne samt afkast af regionskredsens formue.​​ Det nuværende kørselstilskud omdannes til et aktivitetstilskud, der er øremærket aktiviteter i klubber mv.​​ 

Der skal findes en rimelig fordelingsnøgle mellem kredse og hovedkasse i forhold til betaling for administrativ støtte​​ til afdelingernes sociale aktiviteter samt lokal politiske interessevaretagelse med udgangspunkt i​​ regionskontorerne.​​ 

Hovedkassen bærer udgifterne til kontorhold, revision og landsdækkende aktiviteter, der udføres af​​ kredsformanden​​ samt tillidsfolk i udvalgene.​​ 

Hovedkassen bærer​​ som i dag​​ udgifterne til​​ gennemførelse​​ af rehabiliteringsindsatsen lokalt, idet denne udgift naturligvis søges dækket ind ved aftaler med kommunerne.​​ 

Endelig bærer hovedkassen​​ som i dag​​ udgifterne til​​ informationsindsatsen​​ over for befolkningen mv., både på regionalt og landsdækkende niveau.​​ 

Der er forsøgt udarbejdet et groft overslag over den​​ forventede​​ økonomi i en ændret organisering og struktur. En mere detaljeret økonomi kan først overvejes, når det er klart hvilken organisering der​​ vælges.​​ 

En forandret organisering og struktur vil også medføre, at der​​ må udarbejdes overgangsbestemmelser. Det kan i den forbindelse f.eks. overvejes, om de nuværende kredses formuer skal indgå helt og​​ fuldt​​ (med respekt for arveparter) straks, eller om der skal laves en overgangsordning, hvor formuerne fortrinsvis anvendes inden for de tidligere kredses områder.​​ 

Afslutning

Udvalget har i det ovenstående forsøgt at fremføre en række problemstillinger som er opstået mellem samfundsudviklingen, foreningens udvikling og det faktum, at foreningens egen organisering og struktur ikke er fulgt med i de to udviklinger.​​ 

Hvis Dansk Blindesamfund skal have større politisk og kommunikativ​​ gennemslagskraft lokalt​​ er det nødvendig at der bliver en bedre sammenhæng mellem lokalt og centralt arbejde. Det er også nødvendigt at det decentrale niveau får en administrativ professionalisering. Begge dele skal ske inden for en acceptabel ledelsesmæssig og økonomisk ramme.​​ 

Det er også nødvendigt, at Dansk Blindesamfunds organisering og struktur giver mulighed for at flere kan blive interesseret i at deltage i aktiviteter i foreningen. Der er derfor behov for flere forskellige typer af aktiviteter målrettet flere forskellige grupper af medlemmer. Det er ikke mindst nødvendigt hvis vi fortsat skal rekruttere nye tillidsfolk og nye ansatte med synshandicap i f.eks.​​ konsulentordningen.​​ 

Udvalgets medlemmer påstår ikke, at vi har fundet den eneste mulige løsning på de ovennævnte problemstillinger. Det er derfor, der nu er en proces med en bred høring i hovedbestyrelse, på​​ kredsgeneralforsamlinger og i andre sammenhænge.​​ 

​​ Når drøftelserne er afsluttet vil udvalget tage bestik af disse og forelægge hovedbestyrelsen en indstilling​​ om den fortsatte proces og​​ evt.​​ forslag. Hvis der er forslag, der medfører at vedtægterne skal ændres, vil disse forslag blive udarbejdet og fremsendt senest den 1. november 2020 med henblik på drøftelse og afstemning på kredsgeneralforsamlingerne i andet kvartal af 2021.​​ 

Vi ser frem til drøftelserne og tilbagemeldingerne.​​ 

Dagsorden​​ 18 april

1. Mødet åbnes

2. Valg af stemmetællere og dirigent

3. Godkendelse af dagsorden

4. Kredsformandens beretning

5. Kredskassererens beretning.​​ 

Regnskab kan fås ved henvendelse til kredskasserer Henning Elholm på mail hee@blind.dk.

6. Forslag:

6A. Lokale forslag​​ 

(Forslag, der ønskes behandlet, skal være kredsformanden i hænde senest 8 dage før).

6B. Forslag fra landsforeningen

7. Valg:

7A. Valg af kredskasserer.​​ 

(Afgående er​​ Henning​​ Elholm​​ som ikke​​ ønsker​​ genvalg).

7B. Valg af bestyrelsesmedlemmer

3 medlemmer For 2 år. (Afgående er Finn Bjørn som ikke ønsker genvalg samt Gitte​​ Micheelsen og​​ Erik B Hansen som begge ønsker genvalg)

7C.Valg af 3 suppleanter.

8. Beretning fra landsforeningen. I år ved landsformand Thorkild Olesen.

9. Eventuelt.

Bestyrelsen håber meget på et stort fremmøde.

Med venlig hilsen

Kredsbestyrelsen