Bliver du også glad af at synge? Måske endda sammen med andre?
Spred meget gerne denne invitation til venner og familie.
Sangen skaber en helt særlig glæde i kroppen. Lige meget hvordan din dag har været, giver fællessang dig en masse god energi.
På en grå efterårsdag er det lige præcis den glæde, energi og varme fællessangen skaber, vi har brug for!
HVAD SKAL DER SKE?
Du inviteres til en eftermiddag i sangens tegn, hvor du kommer i godt selskab med andre sangglade mennesker på alle niveauer!
Arrangementet er for ALLE, der godt kan lide at synge sammen med andre, men som måske ikke får prioriteret det i en travl hverdag.
SÅ NU HAR DU CHANCEN!
Vi giver os i kast med nogle fede, danske numre, som fx. Langebro, af Kim Larsen og Lyse Nætter, af Alberte Winding – og jeg er med hele vejen til at guide dig, så du kan trygt kigge forbi, selvom du ikke kender sangene på forhånd.
HVEM KAN VÆRE MED?
Uanset om du er havens dygtigste sangfugl, en nattergal, musvit eller due, så har vi brug for din stemme til at skabe den gode og smittende energi igennem sangen.
Det eneste der er påkrævet for at deltage, er lysten til at synge sammen med andre og til at udforske din stemme.
Om du kan læse noder eller ej er underordnet- der vil ikke være noder til arrangementet. Det, der betyder noget er, at du har lyst til at skabe en energirig oplevelse sammen med andre.
Tag naboen eller kæresten under armen og få en musikalsk eftermiddag, hvor vi har god tid til at lære sangene og hinanden at kende.
Det bliver en fest – og jeg glæder mig til at se dig!
HVOR FOREGÅR DET HENNE – OG HVORNÅR?
Arrangementet vil blive afholdt i Aalborg i Dansk Blindesamfunds lokaler på Vesterbro 62a 9000 Aalborg kl 13 – 15.
PRIS?
Prisen på arrangementet er 50 kr.
PRAKTISK INFORMATION
Tilmelding skal sendes til min mail:
idamariechristensen@hotmail.com
Eller du kan ringe på 21 76 44 60
Der vil være en pause undervejs, hvor der er kaffe/te og lidt sødt til ganen – har du behov for andet er du velkommen til at medbringe dette.
Efter din tilmelding vil du få tilsendt de sangtekster vi skal bruge, så disse kan printes ud efter eget ønske. Derudover vil jeg sende et link til sangene, så i også får mulighed for at høre dem inden vi mødes.
HVEM ER JEG?
Mit navn er Ida Marie Christensen, jeg er 27 år gammel.
Til daglig studerer jeg på Det Jyske Musikkonservatorium i Aalborg, som rytmisk sanger.
I min fritid spiller jeg goalball på det danske kvindelandshold, og i klubben under IH Aalborg.
Jeg er en munter og livlig kvinde, som gerne vil lave nogle nye og spændende projekter, som giver mening for en bredere gruppe mennesker.
Da jeg selv er svagtseende, er det særligt vigtigt for mig, at de arrangementer jeg laver er tilgængelige for andre med synsnedsættelse. Jeg har selv deltaget i utallige af arrangementer hvor jeg ikke følte, at jeg kunne deltage på lige vilkår med de andre. Så jeg vil gerne slå et slag for inklusion og tilgængelighed.
Dog er alle uanset godt syn eller ej velkommen. Her skal der være plads til alle!
Grunden til, at jeg ikke kun laver arrangementet for blinde og svagtseende, er for at lave en kobling imellem de to “verdener”. Det er vigtigt for mig at oplyse folk om, hvordan det er at være svagtseende, og her bliver der i pausen rig mulighed for at snakke sammen. På denne måde, kommer flere normaltseende til at få et større kendskab til den “verden” jeg, og mange andre er en del af.
EN LILLE OPSUMERING:
Dato: Lørdag den 23. november 2019.
Tid: Kl. 13-16.30
Sted: Vesterbro 62 A, 9000 Aalborg, I Dansk Bindesamfunds lokaler.
Pris: 50 kr.
Tilmelding til: idamariechristensen@hotmail.com
Tilmeldingsfrist: Søndag d. 17 november kl. 12
Medbring: En flaske vand, evt. en bid brød til pausen. Din ven, veninde, søn, datter, partner, ledsager eller nabo. Jeres gode humør og lysten til en hyggelig eftermiddag i sangens tegn.
Skynd dig at melde dig til!
Jeg glæder mig til at møde jer! Samt til at få en hyggelig eftermiddag sammen med jer i det mørke efterår.
Vi synges ved.
-Ida Marie Christensen.
OBS Det er helt og holdent idas arrangement og DBS kreds Aalborg stiller blot lokaler til rådighed til dette yderst spændende initiativ.