Så er undervisningen igang – lær også at falde!

Kære Medlemmer.
Så er vi endelig i gang igen forhåbentligt denne gang uden diverse begrænsninger i forhold til Corona.
Dog vil vi stadig opfordre alle til at bruge håndsprit og lufte hyppigt ud når i er på Vesterbro.
Både Køkken og rygerum er igen fuldt åbent.

Der er stadig en del pladser på vores undervisningshold, derudover er der en del hold som ikke er blevet oprettet på grund af for få tilmeldte. Det drejer sig blandt andet om Studiekreds, Slægtsforskning og Skind og læder.
Skulle en af disse have din interesse så er det kun din tilmelding som mangler før at holdet kan starte.
Du kan altid ringe til vores undervisningsteam eller se på vores hjemmeside for at få yderligere info.
Du kan kontakte Gitte på 22 35 52 56 eller Ulla på 22 81 00 99.
Eller se hjemmeside her

Er du til sport så husk vi både har tandemcykling, spinning (indendørs cykling), elektronskydning, Showdown og Yoga.
Måske kommer der flere ting på tapetet.

Herudover vil vi gerne gøre lidt reklame for nogle landsdækkende små kurser som afholdes flere steder i landet blandt andet her i vores lokaler på Vesterbro 62A. Du kan læse mere herunder.

Har du udfordringer med balance? kan du føle dig en smule utryg når du går og er bange for at falde og komme galt afsted?
Så er dette kursus lige noget for dig!
På lørdag den 18. september fra 13-17 i lokalerne på Vesterbro 62A, Aalborg, kan du være med til et kursus i hvordan du forebygger fald,kan få teknikker, der gør at du kommer mindst muligt til skade med dig selv hvis uheldet er ude og ikke mindst øvelser i at styrke din balance. Alt foregår på faldmåtter og er ganske ufarligt. Instruktør Mathais Krabholm er uddannet judoinstruktør og har lavet dette kursus specielt tilrettet blinde og svagtsynede.
Kurset er GRATIS og så får du ovenikøbet en sandwich.
Ring NU til Gitte på 22 35 52 56 og meld dig til. (PS: du kan få gratis kørsel til dette kursus)
Der er stadig få pladser.
Hilsen Bestyrelsen i samarbejde med Coronaindsatsen i dansk Blindesamfund)

Førstehjælpskurser – OBS rettelse af dato
Dansk Blindesamfund arrangerer i samarbejde med Røde Kors foreløbig fem kurser i førstehjælp landet over.
Kurset indeholder hjerte- lungeredning, brug af hjertestarter og førstehjælp ved ulykker, og er særligt tilrettelagt med fokus på blinde og svagsynede som deltagere. Kurset vil vare 7½ time, og er bevisgivende.
Til undervisningsbrug er bogen ”Førstehjælp” indlæst på Nota og inden kursusstart bedes man have læst fra side 11 til side 66.
Du er velkommen til at have en ledsager med, men det er ikke et krav.
Dato og tidspunkt:
Dansk Blindesamfund, Aalborg OBS DATO 9. oktober kl. 10-17.30 – sidste tilmeldingsfrist 1. oktober.

Der er 16 pladser per kursus og udbydes som først til mølle.
Kontakt Gitte Micheelsen for mere info eller tilmelding på gmi@blind.dk eller tlf. 92 82 29 31. Oplys ved tilmelding dit fulde navn, mail evt. telefonnummer, cpr-nummer (eller fødselsdato), om du har ledsager med, og om der er særlige hensyn (diæt, allergi el. lign.)

Husk også vores små klubber rundt om i kredsen samt forsamlingshuset, Kristineklubben og Mandelauget samt hygge og kulturgruppen hvis du blot har lyst til at møde ligesindede til hygge og samvær af forskellig art. Er Computere, mobiltelefoner med videre noget for dig så har vi endda en EDB-klub. se på vores hjemmeside under klubber for kontaktinfo med videre

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Skrevet af Torben Gjering frederiksen

Webmaster for Dansk Blindesamfund Aalborg samt bestyrelsesmedlem Jeg bor i Aalborg, er gift og har 2 børn