Online øjenlægeforedrag fysisk på Vesterbro – Om hornhinder

Alle interesserede inviteres til at overvære foredraget fælles på Vesterbro 62A 9000 Aalborg torsdag den 29. august.
Vi mødes kl. 18:30 hvor vi byder på lidt aftensmad samt kaffe. Klokken 19:30 starter foredraget, som vises på vores TV med teleslyngeanlæg.
Tilmeld dig hos Palle på 21 44 87 45 eller tilmelding@dbsaalborg.dk. Tag gerne interesserede med.
Pris 50 kr. som indbetales på Mobile Pay 96 30 31 eller til reg. 3409 konto 3201542979, skriv zoom og dit navn i kommentarfeltet.
Aftal ved tilmelding hvis du ikke har mulighed for elektronisk betaling.

Om Foredraget:
Vi giver igen dig muligheden for at følge et af de landsdækkende øjenlægeforedrag som Dansk Blindesamfund har arrangeret, denne gang om hornhinder. Hornhinden danner øjeæblets forreste gennemskinnelige, kuppelformede begrænsning. Den er ca. 11 mm i diameter og godt 0,5 mm tyk. Den består hovedsagelig af meget regelmæssigt ordnede bindevævslameller, som på forsiden er beklædt med beskyttende hudceller og på indersiden af celler, som har stor betydning for hornhindens klarhed. Hornhindens krumning udgør omkring 2/3 af øjets brydning og har derfor afgørende indflydelse på øjets billeddannende egenskaber.
Vi skal denne gang høre et foredrag af øjenlæge Jesper Hjortdal, der har mere end 30 års erfaring med forskning i hornhindens struktur, funktion, sygdomme og mulige behandlinger.

Foredraget kan også ses på egen hånd. Se mere her: http://blind.dk/aktivitet/oejenlaegeforedrag-om-hornhinder/
Vi ser frem til at se jer til en hyggelig og informativ aften.

Mvh. Kredsbestyrelsen.

Skrevet af Torben Gjering frederiksen

Webmaster for Dansk Blindesamfund Aalborg samt bestyrelsesmedlem Jeg bor i Aalborg, er gift og har 2 børn