Øjenlægeforedrag fælles online på Vesterbro – Diabetes og følesygdomme

Alle interesserede både medlemmer og ikke medlemmer inviteres til at overvære foredraget fælles på Vesterbro 62A 9000 Aalborg torsdag den 20. marts
Vi mødes kl. 18:30 hvor vi byder på lidt aftensmad samt kaffe. Klokken 19:30 starter foredraget, som vises på vores TV med teleslyngeanlæg.
Tilmeld dig senest 18. marts hos Palle på 21 44 87 45 eller tilmelding@dbsaalborg.dk. Tag gerne interesserede med.
Pris 50 kr. pr. person som indbetales på Mobile Pay 96 30 31 eller til reg. 3409 konto 3201542979, skriv zoom og dit navn i kommentarfeltet.
Aftal ved tilmelding hvis du ikke har mulighed for elektronisk betaling.
Er der under 10 personer tilmeldt arrangementet så aflyses det.

Om Foredraget:
Vi giver igen dig muligheden for at følge et af de landsdækkende øjenlægeforedrag som Dansk Blindesamfund har arrangeret, denne gang om Diabetes og følgesygdomme. vi får besøg af afdelingslæge Ivan Olegovich Potapenko fra Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet, der vil fortælle om diabetes og de øjensygdomme, der kan følge med, hvis man har diabetes.
Diabetes er en kronisk sygdom, der påvirker kroppens evne til at regulere blodsukkeret. Over tid kan diabetes skade blodkar og nerver i kroppen – også i øjnene. En af de mest alvorlige øjenkomplikationer er diabetisk retinopati, som kan føre til synstab og i værste fald blindhed. Sygdommen udvikler sig gradvist og giver ofte først symptomer sent i forløbet, hvilket gør regelmæssige øjenundersøgelser afgørende.

Vi ser frem til at se jer til en hyggelig og informativ aften.

Mvh. Kredsbestyrelsen.

Skrevet af Torben Gjering frederiksen

Kredsformand for DBS Aalborg og webmaster. Bor i Aalborg.

Skriv kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.