REFERAT KREDSBESTYRELSESMØDE DBS AALBORG
Dato og tid:
Mandag d.3. december 2018 kl. 16:00
Lokation:
Vesterbro 62A 9000 Aalborg.
Til Stede var:
Frode, Else, Finn, Gitte, Henning, Torben, 1 suppleant Maj-Lis og Konsulenterne Tommy og Annette.
Afbud fra:
Steffen.
AD 01. Velkomst og mødet åbnes.
Frode bød velkommen og åbnede mødet.
AD 02. Godkendelse af dagsorden.
Nyt punkt 18 lydanlæg nyt punkt 19 vævehold ansøgning, nyt punkt 20 kredsgeneralforsamling 2019, nyt punkt 20 Evt og bordet rundt. Derefter blev dagsorden godkendt.
AD 03. Godkendelse af referatet og medlemsreferatet seneste møde
Det udsendte referat blev godkendt som værende møde og medlemsreferat.
AD 04. Formanden orienterer
04.A Ejerforeningen
Advokat er kontaktet i forbindelse med nye fordelingstal.
04.B Blindes jul
Frode gav en kort status over salget af Blindes jul.
AD 05. Aktivitetsudvalget
05.A Nye aktiviteter
Søren Holmgren har sagt ja til at komme. Foreløbig dato 24 september., udvalget arbejder videre med projektet.
Der barsles med en bustur i maj, Mariager saltcenter og Hvidsten Kro, eventuelt opsamling af medlemmer i Hadsund eller lignende sted nede i området. I forhold til Næste medlemsmøde undersøges om Aalborg Vandrehjem er en mulighed.
AD 06. Klub i Rebild
Lokaler Skørping kulturstation 100 kr og Stukhuset i Støvring koster 300 kr. Bestyrelsen besluttede at prøve stukhuset.
Henning udsender brev til relevante medlemmer i starten af 2019, Tommy skal lige se medlemslisten igennem inden brev sendes.
AD 07. Økonomi ved Henning
Økonomiudvalget minus Steffen har holdt budgetmøde, budget forslag bliver ca det samme som før, med eneste ændring paragraf 18 tilskuddet er fjernet idet det ikke forventes at vi modtager midler i 2019.
Kredsen er blevet betænkt en arv, Hovedkontoret hjælper med at ordne arvesagen.
AD 08. Undervisning
08.A Susanne stopper
Intet at bemærke.
08.B Dansehold Brovst
Der er problemer med at finde en instruktør. Der arbejdes videre med projektet, Else vender tilbage når der er nyt.
AD 09. Varme Vesterbro
Radiatorer er blevet gennemgået af en VVS installatør og alle radiatorer er indstillet på 22 grader (3).
Finn arbejder videre med projektet omkring udskiftning af termostater mv.
AD 10. Orientering fra - HB møde
Frode gav en kort opsummering af de væsentligste punkter på mødet.
AD 11. Tilgængelighedsudvalg.
11.A Tilgængelighedsforums møde 19November 2018 for alle
Det udfærdigede brev til Hobro tekniske forvaltning sendes af Frode.
Referat fra det afholdte møde er herunder som bilag.
Finn udfærdiger et brev til Kit.
AD 12. Tilbud Lys Vesterbro Kopi er sendt ud.
Det tilsendte tilbud ønskes ikke benyttet.
AD 13. Udvidet kredsbestyrelsesmøde 18.01.2019
Mødetid kl 11 på Aalborg Vandrehjem. Annette og Torben finder restaurant til aften.
Finn samler forslag ind udover de som han selv har fremført.
Dette møde erstatter det ordinære bestyrelsesmøde 7 januar.
AD 14, Mailer Steffen ny næstformand
Bestyrelsen tager Steffen Winthers udtrædelse til efterretning. Redaktør af kredsstof bliver Gitte og Torben.
Torben blev valgt til ny næstformand.
suppleant Maj-lis træder ind i Bestyrelsen Erik B Hansen bliver ny 1 suppleant. Frode kontakter Steffen og Erik.
AD 15. Kørsel til Bestyrelsens møder.
Kørsel kan benyttes ved enten egen bil eller flexhandicap mod dokumentation.
AD 16. Kørsel nye handikap og generelt
1 januar er der ikke længere forskel på flexhandicap og flexkørsel, det vil fremover koste 20 kr. pr tur ved undervisning og arrangementer mv.
AD 17. lydanlæg.
Det tidligere tilbud om opgradering af teleslyngeanlæg og tilkøb af knaphuls mikrofon er ikke blevet udført.frode Sørger for at det bliver gjort.
AD 18: Vævehold ansøgning.
Der er ansøgt om et EDB program til at lave mønstre med, pris ca. 2800 kr. Det blev bevilget.
AD 19 Kredsgeneralforsamlingen 2019.
30 marts kan ikke lade sig gøre da det er i første kvartal.
4 eller 11 maj foreslås til hovedkontoret.
AD 20 Eventuelt og bordet rundt
Intet at bemærke.
Referat skrevet af Torben Frederiksen 9 December 2018
Bilag Referat TGF møde 19 november.
Referat for TGF Kreds Aalborg mandag den 19. november 2018 kl. 16.00
Øland d. 26. november 2018
Tilmeldte er
Bent Petersen
, Børge Andersen
, Rosa
, Annette Winther
, Else klarborg Aaved
, Frode Fick
, Finn Bjørn
, Torben Frederiksen
og Gitte Micheelsen.
Afbud fra Torben Frederiksen
1. Valg af dirigent
Ad1:
Else Klarborg Aaved.
2. Godkendelse af dagsorden
Ad2:
Godkendt.
3. Siden sidst
a. Besøg i Hobro midtby
Ad3A:
Finn, Tommy og Torben har været i Hobro, hvor de var rundt på rutebilstationen og der er ikke lydfyr i fodgængerovergangene. Finn sætter et brev sammen til kommunen, som Frode får til godkendelse og sætter kredsens navn på og sender det til Mariagerfjord kommune.
Breve til kommunerne skal altid igennem kredsens formand / bestyrelse.
Der bliver fulgt op på emnet på næste møde.
b. Busserne på Vesterbro
Ad3B:
Finn sætter et brev sammen til Aalborg kommune, hvor vi gør opmærksom på problemerne for synshandicappede på busstoppestederne i helleanlægene på Vesterbro. Det anbefales at der kommer taktile ledelinier og at et møde med kommunen bliver arrangeret.
Bent: Flytning af stoppestedet for busser til det nordlige opland er flyttet på opfordring af chaufførene, har jeg fået oplyst hos Aalborg kommune. Der kan holde flere busser i række ved stoppestederne og de skal hver især køre frem til stoppestedet, for at se om der er passagerer til deres bus, men de kører ofte uden om de andre busser så vi ikke kommer med.
Chek in standerne foran i busserne kan vendes til chek ud og det gør det nemmere for os at forlade bussen, ved udstigning i bagenden af bussen er det muligt at ramme medpassagererne i hovedet når man skal gribe efter noget at holde i, og så kan det være svært at finde chek ud standeren.
Nogle busser har trapper midt i bussen som skal passeres for at komme til de bageste døre.
Annette: Ikke alle chauffører er tilfreds med at stoppestedet er flyttet på helle anlæget på Vesterbro.
4. Sandwichskilte på gågaden (Annette)
Ad4:
Skilte og stativer, som de handlende sætter ud, i Bispensgade, står ofte over den forsænkede ledelinie i begge sider af gaden, og det gør det meget svært at færdes med mobilitystok. Hvis man gør forretningerne opmærksom på vores problem, så mener de at ledelinien er en rende for regnvand.
I Algade er der mere obs på vores problem med skilte og standere, her er det noget nemmere at færdes med mobilitystok.
Annette har flere gange væltet skilte og tøjstativer og det kan være forbundet med risiko for ens helbred, der skal være fri bane over ledelinierne.
Frode prøver at få rådmanden med ud og se på forholdene.
Rosa har hørt at kommunen har givet de forretningsdrivende lov til at sætte skilte ud.
Børge: Kommunen har givet lov til skilte og stativer, men de skal holde fortovet frit. I Skagen valgte kommunen at fjerne skilte som stod forkert.
5. Busser og rødt lys (Børge)
Ad5:
Børge: Busser som kører ad Boulevarden i Aalborg, kører ofte over for rødt lys, med farer for os der går efter grøn info fra lydfyr.
Rosa: Også problemer med busser over for rødt i Kastetvej.
Gitte: På politiets hjemmeside kan man melde ind, hvor der er trafikale problemer og så vil de måske kigge på overtrædelserne,, måske kunne det være en ide.
Børge: Hvis chaufførerne får klib i kortet, eller mister det, kan det være det hjælper.
6. Stoplinie for cykler ved fodgængerfelt
Ad6:
Børge: i Jyllandsgade og Ransovsgade er der ikke stoplinier for cykler ved fodgængerovergange, det skaber ofte farlige situationer.
Frode: Der har været møde med kommunen om manglende stoplinier. Når der, i nær fremtid, ændres på de omtalte veje bliver der ændret på forholdene for cyklerne.
7. Aalborg midtby – Bliver vi hørt?
Ad7:
Hvor er vi nu, med hensyn til bl.a. renovering af området omkring Algade.
Annette Finn Torben og Tommy tager tilgængeligheden i projektet op, når vi observerer problemer.
Det er ved at være sidste udkald for at få indflydelse på projektet af Algade mellem Boulevarden og Vesterbro, Finn kontakter Kit angående tilgængeligheden.
Annette: Vi behøver ikke altid at gå gennem DH, da vi som organisation selv kan kontakte kommunen, og så bliver vores problemer som synshandicappede mere konkrete.
Gitte: Det er godt at sætte fokus på vores problemer med tilgængeligheden også i handicaprådet og DH, så der kommer input til kommunerne flere steder fra.
8. Bordet rundt
Ad8:
Gitte: DH Vesthimmerland er aktiv med hensyn til handicappolitiken og tilgængeligheden i kommunen.
I hovedgaden i Års mangler der fodgængerovergange.
Børge: Er der sket noget med hensyn til cykelstativerne foran Odfellov på Boulevarden.
Finn har det med i kontakten til kommunen.
Ved overgange over udgravninger er overfladen meget uhensyns mæsig over for hunde, vores førehunde har store problemer med at færdes på den ofte skridsikre overflade som er i metalovergangene.
Annette: Der er generelt problemer med cykelparkering i kommunen.
Bent: På helleanlæget ved busstoppestederne på Vesterbro bliver der ofte parkeret cykler, hvis ejermænd er i motionslokaler tæt på, det giver farlige situationer, hvor man let kommer til at træde ud på kørerbanen, da der ikke er megen plads.
Fjerritslev by er ved at blive gravet op, i forbindelse med ændring af kloakkerne, her skal vi være obs på etablering af ledelinier som overholder tidens standarder.
Annette: Der mangler generelt tilgængelighed i Jammerbugt kommune udover skove og strande. Der skal arbejdes på, bl.a. gennem DH, at et tilgængelighedsudvalg bliver etableret under handicaprådet.
Frode: Der har været problemer med parkerede biler i smøgen indtil DBS lokaler, Skilte har været dækket med plastposer. Ved henvendelse til politiet melder de hus forbi, det er kommunen der står for ulovlig parkering.
Kommunen har parkeringsvagter, så måske er det dem man skal henvende sig i fremtidige lignende situationer.
9. Næste møde?
Ad9:
25. februar 2019 kl. 16:00 til ca. 18:00
10. Eventuelt
Ad10:
Der er fra 1. januar 2019 kommet nye takster for Flex-handicap transport under NT. Årsgebyret forsvinder og prisen pr. km. Bliver sat op til 4 kr. og min. Takst bliver 35 kr. For dem som bruger deres ture på længere strækninger kan det betyde en øget udgift på op til 1600 kr. om året, ved 4 dobbeltture på 40 km. Bliver prisen neutral.
Der arbejdes på at betalingen, ved kørsel med flex transport, kan ske med kort, evt. rejsekort.
Bent: Ved kørsel til klubberne i Aalborg, som vi ikke har i oplandskommunerne, så som Krestineklubben, EDB klubben og Mandelauet, ydes der tilskud til kørsel. For os der bor uden for Aalborg er tilskudet fra banegården eller nærmeste stoppested og det mener jeg er en forskelsbehandling af vores medlemmer, da tilskudet gives til medlemmer bosidende i Aalborg kommune uden hensyn til afstanden. Jeg vil foreslå at bestyrelsen i en forsøgsperiode giver alle medlemmer i kredsen samme betingelser til klubber som ikke også er i ens egen kommune.
Gitte: Der burde ikke være forskel på egenbetalingen til arrangementer og klubber uanset hvor man bor.