Medlemsreferat kredsbestyrelsesmøde 29. marts 2022

Referat kredsbestyrelsesmøde DBS Aalborg

Dato og tid: 29 marts 2022, klokken 16 til 20:00.
(mødet blev flyttet fra 21 marts pga TGF havde corona)

Lokation: Vesterbro 62A, 1 9000 Aalborg.

Til stede var: Torben, Bruno, Jesper, Carsten, Ulla, Tina, suppleant Stein Erik og konsulenterne Jesper, Annette og Søren

Afbud fra: Palle

Referent og ordstyrer: Søren

1. Mødet åbnes

1.1 Har nogen noget inden vi går videre/bordet rundt.

Intet at bemærke

1.2 Konsulent jesper – kort præsentation bordet rundt.

Jesper præsenterede sig selv.

2. Godkendelse af dagsorden

Dagsordnen er godkendt uden forbehold.

3. Godkendelse af referater

3.1 Godkendelse af referat fra 21. februar 2022

Referatet blev godkendt enstemmigt som værende møde og medlemsreferat.

4. Sager til beslutning. >/h1>

4.1 Møde for nye medlemmer – gør vi det også fremover og hvilken økonomi)

Vi var omkring 24 medlemmer samt arrangører til møde for nye medlemmer. Lokalerne var passende, men vi skulle ikke have været flere.
Udgifter til arrangementet
5500 kr. for udgifter uden transport
Omkring 12.000 kr. for kørsel.
Udgifter i alt: Omkring 17.500 kr.
Der kan justeres på maden, da Der ikke blev spist nær så meget, som vi havde forventet.
Møderne var en kæmpe succes når man ser på tilbagemeldingerne fra deltagerne og der er bred enighed i bestyrelsen om, at vi skal gøre det igen næste år.

4.2 Coronabevillinger – hvilke tilskud? (bilag)

Djurs Sommerland
Omkostninger til arrangementet er blevet bevilget af Coronamidlerne. Derudover skal der betales for fællestransport. Det bliver ca. 7000-8000 kr. i alt, som betales af kredsene. Der gås videre med dette arrangement.

Fisketuren
Arrangementet er blevet bevilget til 35 deltagere. Hvis der kommer et par stykker mere, så bevilger kredsen det.
kørslesudgifter dækker kredsene
Klubarrangementer
Klub Rebild ansøgning om besøg vingård og frokost. der blev bevilget besøget på vingården af coronamidler.
Der er enighed om, at kredsen giver et beløb pr. deltager som tilskud til deres kommende arrangement. Det blev vedtaget at det bliver 300 kr.
Kredsen dæker kørselsudgifter.

Jammerbugt: Der er ikke blevet bevilget penge til klubbens udflugt til Aalborg ZOO, men der er blevet udbudt en zoo-tur til Aalborg, som de kan være med i.
Hygge og kulturklubben – Gocart arrangement:
afslået fra coronapuljen. fra kredsen bevilges til mad og til fælleskørsel.
100 kr. til egenbetaling.
Der bevilges mad på 190 kr. pr. deltager og transport på i alt 3000 kr. i alt minus 100 kr. pr. deltager

4.3 Aalborg tandemklub – ansøgning ny El tandem TGF.

Punktet udgår, da det var meningen at de ville søge Corona-puljen.

4.4 SMS tjeneste JD.

Jesper har undersøgt mulighederne for at sende sms ud til store grupper af medlemmer.
Han har fundet en udbyder, som hedder klik-send.
25 øre pr. sms.
Det nye medlemssystem understøtter sms, men hvis det ikke kan det samme som klik-send, så bliver der gået videre med klik-send.

5. Sager til drøftelse.

5.1 Hvilke type arrangementer støtter kredsen? TGF

Der bliver drøftet, hvor grænsen går for, hvornår vi støtter et arrangement.
Der er forskellige meninger om, hvor grænsen skal gå, men der er generel to hovedstrømninger.
Den ene mener, at kredsen skal inkludere alle synsmæssigt og lade de selvstændige, så som Hygge og Kulturgruppen, om at lave differentieret arrangementer.
Den anden mener godt at kredsen en sjældent gang imellem godt kan lave arrangementer for alene aktivitetsmedlemmer, hvor blinde ikke kan være med.
Derudover er der en generel holdning om, at det er tilladt at målrette arrangementer til specifikke grupper inden for medlemsskaren i forhold til andre parametre – eksempelvis alder og køn.

5.2 KGF 2022 status – emner til beretning mv. TGF aktiv udv (bilag)

Der ses ud fra deltagerlisten, om der er behov for teleslynge.
Annette finder ud af det med teleslynge.
Der skal bruges et par mikrofonbærer.
Der er blevet stillet et forslag om, hvorvidt KGF skal afholdes alene i Aalborg fremover.
Der er 5 for og 2 uden holdning til at bestyrelsen ikke bakker op om det stillede forslag omkring afstemning om, hvor kGF skal ligge. Dette er særligt på grund af respekt for det seneste KGF forslag.

5.3 Portvin og ostesmagning – status og hvad skal gøres TGF akt udv.

Der er omkring 85 deltagere til arrangementet. Linket er sendt ud.
Jesper er host på arrangementet.
Der er et par stykker som skal ringes op.

5.4 Klub mariagerfjord – hvordan hvem osv. SU AW.

Der er to muligheder for at lave klub.
Erik i Ovre har allerede gang i en form for klub med omkring 5-6 involverede medlemmer. Her er tale om at tage ud og opleve forskelligt uden at have faste lokaler. Dette henvender sig mere til den yngre del af medlemmerne.
Derudover er der et par ældre i Hobro, som ønsker, at der bliver startet en klub op i stil med den i Rebild.
Der er enighed om at spørge frivillige, om der er nogen som ønsker at lave en klub i Mariager Fjord i stil med den i Rebild. Bestyrelsen kan hjælpe med at starte klubben op, men der er ikke ressourcer til at vi kan kører den fuld tid fra bestyrelsens side.
Søren arbejder videre med begge klubber.

5.5 Projekt Vesterbro – status hvad skal gøres? TGF

Der bliver fortalt til KGF, at bestyrelsen arbejder på muligheden for at lave Vesterbro 62a om, så lokalerne passer bedre til medlemmernes behov. Medlemmerne vil blive spurgt løbende i forhold til deres ideer og tanker, så alle får mulighed for at blive hørt.
Der er et forslag til, at vi laver et projekt og lægger det ud om at få lavet lokalerne om til arkitekt- og tilgængelighedsstuderende.
Efter KGF er ideen at nedsætte et udvalg, som kan tage sig af projektet.

5.6 Lys/lamper baggangen TGF

Der er brug for udskiftning af belysning i baggangen.
Der arbejdes videre på en løsning.
Torben og Jesper L tager sig af det, Jesper L hjælper til at finde det rette belysning.

6. Sager til orientering

6.1 Økonomi orientering BH.

Den tidligere omtalte arv er blevet betydelig mindre da hoveddelen af de penge vi skulle have haft er gået til staten. Det er blevet til omkring 62.000 kr. efter staten har taget sit. Det skyldes at arveafgiften i højere grad bliver pålagt udenforstående arvinger, så som DBS.
Der er samlet omkring 507.000,00 kr. på foreningens konti.

6.2 Nyt medlemssystem. TGF (bilag)

Det nye system forventes køreklar til 1. maj. Det er i gang med at blive indfaset og konsulenterne skal snart til at påbegynde oplæringen i systemet.

6.3 DH-Aalborg status TGF

Der kommer snart noget tilgængelighedsarbejde i at gøre mere opmærksomhed på de tilgængeligheds muligheder som er i Aalborg.

6.4 Konto hos Aalborg taxa TGF

Aalborg Taxatlf: tlf 35 10 20 30
Det er selskabet som vi bruger, men vi ved ikke om vi kan blive ved med at få 10% rabat på grund af de stigende benzinpriser. Dette arbejdes videre på.

6.5 Bestyrelsesmøde ISHD TGF

TGF er blevet indstillet til at sidde med i bestyrelsen og de har afholdt et konstituerende møde.

6.6 førehundetrænere låne Vesterbro 62A TGF

Der bliver informeret om, at vi lægger lokaler til arrangementet, men derudover ikke har yderligere aktier i det.

7. Punkter til næste møde

Hjælp til studerende.
Projektet på Vesterbro

8. Eventuelt

Der bliver gjort opmærksomme på, at vi mangler at få udskiftet skiltet nede ved hoveddøren.
TGF vil gerne have haft aftalt et mødetidspunkt for konstitueringen af bestyrelsen, men her var Bruno og Annette hentet af deres flextaxa, så han skriver ud på mail om datoer.

Referat skrevet af Søren Uhrenholt 30. marts 2022

Udgivet
Kategoriseret som Referater

Skrevet af Torben Gjering frederiksen

Webmaster for Dansk Blindesamfund Aalborg samt bestyrelsesmedlem Jeg bor i Aalborg, er gift og har 2 børn