Referat Kredsbestyrelsesmøde DBS Aalborg
Dato og tid: 19. august 2024 kl. 15.
Lokation: Vesterbro 62A 9000 Aalborg
Til stede var: Torben, Bruno, Carsten, Palle, Jesper, Annette, Stein Erik og suppleant Lise-Lotte.
Afbud fra: Søren og Ulla. Tina Andersen afgået ved døden.
1. Mødet åbnes, bordet rundt.
Tina Andersen er efter længere tids sygdom død og bestyrelsen afholdt 1 minuts stilhed til ære for hendes minde.
Annette nævnte at hun var blevet spurgt om vi ville have nyblindekursus i foråret 2025, Vi vil gerne høre om det kan blive i efteråret.
1.1 konstituering.
Bestyrelsen konstitueret sig efter Tinas død så 1. suppleant Stein Erik Skotkjerra trådte ind i bestyrelsen. Ulla Sørensen er herefter 1. suppleant og Lise-Lotte Esmann er 2. suppleant Alle 3 for en periode til førstkommende kredsgeneralforsamling
2. Godkendelse af dagsorden.
nyt punkt 1.1 konstituering 4.8 Taktil affaldssortering.
Derefter godkendt enstemmigt.
3. Godkendelse af referater
3.1 240618 referat møde 18 juni (bilag)
Godkendt som værende møde og medlemsreferat.
4. Sager til beslutning.
4.1 Julebowling 2024 TGF (bilag)
udsat til næste møde. undersøg evt. mulighed for afholdelse februar 2025.
4.2 Ansøgning Udlandsrejse for det gamle Nordjyllands Amt TGF, PT AW (bilag)
Det besluttedes at arbejde videre med forslaget om en 7 dages rejse til Barcelona i maj 2025. Det bliver mulighed for at tagen 1 ledsager med til samme pris. Vi skal afklare omkring fælles ledsagere/hjælpere til dem hvis nogen har behov. Det bliver en tur for ikke dårligt gående. Det er heller ikke en tur for Børn. evt. ledsagere skal være 16 år eller derover.
Grundet fonden skal opløses skal alt være tilmeldt og afregnet inden 31. december 2024.Deltagerbetaling vil derfor ikke være refunder bar. Der er forhåbentligt nyt til næste møde i september hvis der er frigivet flytider fra Aalborg til den tid.
Der blev foreslået at høre om Care in Mind kan tilbyde os en tur.
Tovholdere Annette, Palle og Torben.
4.3 Klub Rebild
Der skal findes ny Klubleder til klubben. Jesper tager mødet i september. Han kontakter klubbens medlemmer og Peter frivillig ift. Tinas bortgang.
Har nogen en ide til klubleder/ vært så meld gerne tilbage.
Tovholder er Jesper og Torben.
4.4 Frivillig fredag 27. september TGF
Jesper og Torben deltager samt Rikke hvis hun kan få fri fra studie/job.
4.5 Undervisning ansøgning luplampe AW LLE
Det besluttedes at køb en luplampe. Det drejer sig om en omega 7 luplampe med ekstra mulighed for forstørrelse. Stein Erik undersøger pris til næste møde.
4.6 dims til opvaskemaskine som indikerer ren eller skal opvaskes TGF (bilag)
vi er positive for hans forslag. Men det skal være i privat regi og ikke Dansk Blindesamfund som står som tester.
Tovholder er Torben.
4.7 Medlemsmøde og julefrokost november 2024 aktivu (bilag)
Vi fastholder den 27. november. Deltagerpris bliver som sidste år 200 kr. menu er ligeledes som sidste år. Der gives en øl/vand eller et glas vin under mødet samt en snaps under maden. Andre drikkevare er for egen regning.
Der tilbydes kørsel til 60 kr. Der afholdes lotteri igen samt indkøbes mandelgaver (6 StK) hvor der er afsat i alt 2500 kr.
Tema for medlemsmødet: kunne være orientering og motivering ift. forslaget om at ændre medlemskriteriet. Tema om trafikordninger som et medlem har foreslået tidligere kunne være en ide. Der skal også Annonceres i medlemsbladet mv. om ideer til emner på medlemsmødet/kommende medlemsmøder.
Konsulenterne tager emnet med trafikordninger på dagen.
4.8 Taktil affald sortering TGF.
Norværk henviser til de kommuner som er en del af deres område ift. afmærkning på diverse Containere. Vi tager det op i Lokalpolitisk udvalg og sender et officiel skriv til kommunerne. omkring hvad de tilbyder synshandicappede ift. afmærkning af både private og offentlige affaldsspande/containere.
Tovholder Torben og LoPu. Der vendes tilbage når der er et skriv klar.
5. Sager til drøftelse.
5.1 Brug af Frivillige i det lokale arbejde TGF (bilag)
Vi blev enige om at det kunne være en god ide at bruge frivillige som var interesserede i at yde et stykke arbejde til at tage del i vores kredsarbejde fx. som en del af vores Lokalpolitiske udvalg og på sigt andre steder hvor vi har brug for det. Vi skal selvfølgelig stadig have fokus på også at have frivillige til det praktiske arbejde.
Vi skal også have afklaret hvad det evt. vil have af betydning for kredsens økonomi hvis der skal ydes transportkompensation mv.
Tovholder. Torben og Palle.
5.2 Samarbejde med DBSU Gæst Nickolaj Rønaa TGF (bilag) kl. 17.
Nikolaj Rønaa var til stede på mødet og vi havde en god snak omkring vores to organisationer og omkring hvordan vi kunne bruge hinanden. Nikolaj ville prøve at se om han kunne finde ud af hvor mange medlemmer DBSU har i Aalborg området og Nordjylland generelt. Vi skal prøve at finde en måde at få videns delt og koordineret datoer og arrangementer som kunne være af interesse for vores DBSU'er. pt. er de velkommen til DBS Melodigrandprix 28. september. Nikolaj vil prøve at høre om deres Bowling arrangement kan flyttes til julemåneden. Nikolaj skal høre om vi kan sende vores invitationer om arrangementer til deres sekretariat.
Nikolaj skulle også se om det kunne være en ide at de lavede fælles tilmelding internt til vores arrangementer for at skabe mere lyst til at deltage hvis ikke man som DBSU'er har lyst til at deltage alene.
Vores ideer til evt. kommende fælles arrangementer kunne være et gamerarrangement i fortsættelse af det som vi allerede har afholdt. Et klatrearrangement.
Tovholder for DBS Aalborg er Carsten og for DBSU er det Nikolaj.
5.3 Klubmanual TGF (bilag)
Udsat til næste møde.
6. Sager til orientering
6.1 Økonomi orientering BH.
Bruno meddelte at der endelig var kommet lokaleleje på 92000 kr. fra AOF. årets kurser bliver betalt de kommende dage. pt. er der 292000 kr. på vores konti. Der skal gives ideer til tekst ifm. ansøgning for P18 midler i Aalborg Kommune hvor ansøgningsfrist er 1. september. det kunne bla. være motion for yngre, arrangementer for lidt yngre medlemmer, arrangementer som bryder ensomhed.
Der er igen bøvl med kundeforhold hos Norlys. Nu er det rettet igen (håber vi)
6.2 Referat HB møde juni 2024 (bilag)
Referat er rundsendt og taget til efterretning.
7. Punkter til næste møde
Luplampe. Klub Rebild. Julebowling. Medlemsmødetema.
8. Eventuelt
Intet at bemærke.