Forsamlingshuset4. januar 2022

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer

Trods de indførte restriktioner er det stadig hovedforeningens holdning at vi skal forsøge at holde gang i de aktiviteter som kan lade sig gøre og det bakker vi selvfølgelig op om. Så Forsamlingshuset kører videre som det plejer. Vi tager selvfølgelig de nødvendig forholdsregler mht afstand, afspritning osv. så du kan trygt melde dig til det kommende forsamlingshus allerede nu på tirsdag, læs mere nedenfor.

Blot husk et mundbind eller visir😷 oghave et gyldigt Coronapas i form af du er fuldt vaccineret eller er testet negativ.

I årets første Forsamlingshus i 2022 – tirsdag den 4. januar kl. 14 til 16 – har vi fornøjelsen at byde velkommen til Finn Hviid Bredahl. Nogle af jer kender Finn, da han er medlem af DBS.
Finn vil fortælle om sit liv, før og efter sit synshandicap, som opstod i 2014.
Finn har rødder i den nordjyske teaterbranche. Med mange år på Aalborg Teater og senere som ide mand til skabelsen af Himmerlands Teater i Hobro. Der imellem har Finn arbejdet som tekstforfatter, radio, TV og inden for reklamebranchen, samt informationschef i AKKC.
Siden sit tiltagende synshandicap, har Finn haft og stadig har stor succes som forfatter.
Af hensyn til forplejning er tilmelding senest søndag den 2. januar 2022. Til Tina på 21 74 54 86 eller til Palle på 21 44 87 45.

I ønskes alle et Godt Nytår og På gensyn i 2022.
Tina og Palle
#DBSAalborg

Skrevet af Torben Gjering frederiksen

Webmaster for Dansk Blindesamfund Aalborg samt bestyrelsesmedlem Jeg bor i Aalborg, er gift og har 2 børn