Velkommen til vores Nye hjemmeside.
Vi har i bestyrelsen besluttet at lave en ny og mere moderne brugervenlig hjemmeside som gerne skulle gøre det nemmere for brugerne af siden samt nye besøgende at finde den information de har brug for.
Vi har valgt at bruge WordPress som hjemmesidebygger og platform, idet den er meget tilgængelig for skærmlæsere og har et utal af muligheder for udbygning af funktioner og WordPress kræver minimal kendskab til egentlig kodning og html.
Ansvaret for hjemmesiden er selvfølgelig bestyrelsen, og der er 2 primære Webmasters, den ene er fortsat Steffen Winther som nu støttes af Torben Frederiksen.
Så er der spørgsmål, kritik det være sig god eller dårlig så tøv ikke med at kontakte en af dem.
En af de nye ting som der nu bliver mulighed for at at hurtigt at kunne søge sin information ved hjælp af søgeboksen.
Derudover at WordPress jo opbygget som et stort nyhedsmodul og vi vil hurtigt kunne lægge nyheder omkring arrangementer, referater, undervisning og de forskellige klubber ud på siden så de er nemme at finde. Samtidig bliver der mulighed for at tilmelde sig med sin mail så man modtager en mail med de nyheder som bliver lagt ud på siden.
Det vil selvfølgelig stadig være medlemsbladet som er den primære vej til videregivelse af information fra bestyrelsens side. Hjemmesiden og tillige Facebooksiden er et supplement for at sikre os at alle får den information de ønsker og på den måde de ønsker.
Derudover vil vi gerne sikre os at eventuelle nye kommende medlemmer/kredsmedlemmer og deres pårørende som jo ikke har adgang til medlemsbladet, kan se og finde ud af om Dansk Blindesamfund Aalborg er noget for dem.
I er alle meget velkommen til at komme med input til hvad i gerne vil have på siden, eller indsende et indlæg i gerne vil have lagt ud.
Der vil selvfølgelig gå lidt tid inden alt er på plads, så vores webmasters håber på lidt forståelse herfor.
Bestyrelsen håber i vil tage godt imod det nye tiltag og håbet
er ligeledes at siden vil blive brugt flittigt.
Pbv.
Torben Frederiksen
Sekretær og Webmaster