Corona nyt – landsdækkende arrangementer

Corona-nyt

Sundhedsstyrelsen har meldt ud, at alle danskere vil blive tilbudt et tredje vaccine-stik mod Covid-19, en såkaldt booster. Man vil blive inviteret på samme måde som ved​​ første vaccine-stik, hvor man får et brev via e-boks eller pr. brev, når det bliver ens tur.​​ 

Hvis du har spørgsmål vedr. vaccination, skal du kontakte den region, du bor i.​​ 

Region Nordjylland: tlf.: 97 64 84 63

Hjemmeside:​​ https://rn.dk/sundhed/patient-i-region-nordjylland/coronavirus

 

Region Midtjylland: tlf.: 70 20 02 33

Hjemmeside:​​ https://www.rm.dk/om-os/aktuelt/corona/

 

Region Syddanmark: Tlf.:​​ 99 44 07 17

Hjemmeside:​​ https://www.regionsyddanmark.dk/wm520808​​ 

 

Region Sjælland: Tlf.:​​ 70 20 42 22​​ 

Hjemmeside:​​ https://www.regionsjaelland.dk/Sundhed/covid19/Sider/default.aspx

 

Region Hovedstaden: Tlf.: 70 20 02 33

Hjemmeside:​​ https://www.regionh.dk/Sundhed/Coronavirus/Sider/default.aspx

 

Aktiviteter i den kommende tid:

 

Er din førerhund fyrværkeri-klar? (Zoom)

Onsdag den 27. oktober og 24. november kl. 19:30-21

Snart lander fyrværkeriet i butikkerne, og det skal vi være på forkant med. Hvis en hund først er​​ blevet bange for fx fyrværkeri, kan det udvikle sig til generel angst for pludselige og høje lyde. Hvilket selvsagt ikke er ønskeligt hos en førerhund.

På dette webinar lærer du hvad lydangst er, hvordan det kan forebygges og afhjælpes, og du får konkrete​​ øvelser du kan gå i gang med derhjemme.
Det sker på Zoom onsdag den 27. oktober kl. 19:30-21, og er gratis.

Webinaret er for alle førerhundebrugere, også selvom din hund ikke har vist tegn på lydangst før. For de fleste hunde opstår lydangst i løbet af livet, derfor kan din førerhund have klaret sidste års fyrværkeri med bravour, men være påvirket af det i år.

Din underviser er Regitze Acacie, der er uddannet hundetræner og adfærdsrådgiver, med flere års erfaring i at afhjælpe lydangst hos hunde.
Webinaret​​ er det første ud af to om lydangst. Det andet webinar ligger onsdag den 24. november, og følger op på og arbejder videre med øvelserne fra det første. Her får du også redskaberne til hvordan du skal handle i en situation hvor du og dinførerhund pludselig​​ står midt i eller tæt på fyrværkeri.

Link til webinaret:​​ https://us02web.zoom.us/j/89790062184pwd=SHAzL1kwTmcyYm1PdkdzNVNLNUZ6dz09

Læs mere på​​ https://blind.dk/lydangst1​​ 

 

Ostesmagning med Arla Unika (Zoom)

Torsdag den 11. november kl 19.30-21.30

Vær med til endnu en lækker smagning på Zoom med Dansk Blindesamfund. Denne gang kaster vi os ud i ostens verden.
Vi skal smage på fire forskellige Unika oste med matchende garniturer i form af knækbrød, mandler og marmelade. I​​ smagssættet følger også to øl, der komplementerer ostenes smag.
Det koster kun 100 kr. pr smagssæt og du er som altid meget velkommen til at invitere venner​​ og familie til at dele oplevelsen med dig.
Tilmeld dig senest den 2. november til Gitte Micheelsen på gmi@blind.dk eller på 92 82 29 31.
Husk navn, adresse, mail, telefonnummer,  antal smagssæt, tilladelse til at videresende informationerne og at angive et sted, pakken må stilles i så fald, at modtageren ikke er hjemme på leveringstidspunktet.

Beløbet indbetales på Dansk Blindesamfunds konto i Danske Bank reg.nr: 4180 konto-nr.: 0003002217 eller på MobilePay 25 32 03 senest 2. november. Det er vigtigt at skrive navn på indbetaleren og ”OST” i beskedfeltet.​​ 

 

Lav din egen julesnaps til julen 2021 (zoom)

Onsdag den 17. november kl. 19.30 inviterer kreds Nordsjælland dig til denne online begivenhed.

Få en ærlig og indlevende​​ fortælling omkring kryddersnapse, fortalt af forfatter og snapse designer Niels Stærup, som vil tage dig med ind i sit finurlige snapseunivers.

Han vil også guide igennem, hvordan du laver snapsen til julen 2021. Det koster kun 125,- kr. at deltage, og så​​ får du tilsendt et snapsekit indeholdende hvad du skal bruge for at lave din julesnaps og efterfølgende din egen snaps, hvis du bliver inspireret til dette.

Husk at du gerne må invitere venner og familie til at deltage sammen med dig.​​ 
Tilmelding til Henning Rasch, tlf. 23 40 92 28 eller på mail til: her@blind.dk​​ senest 28. oktober.​​ 

Husk at oplyse navn, adresse, mail, telefonnummer, antal ønskede smagskit samt at give din tilladelse til, at vi må videregive dine​​ oplysninger til https://kryddersnapse.dk/.
Bemærk: Indbetaling for deltagelse kan ske via MobilePay til nr. 11 16 81 eller ved bankoverførsel til: Reg.nr. 9570 konto nr. 000 650 4280.
Tilmeldingen er først gyldig,​​ når beløbet er modtaget på kredsens konto, og den er bindende efter den 28. oktober.

 

Julen i Danmark i et historisk perspektiv ved historiker Kåre Johannesen (Zoom)

Onsdag den 24. november kl 14-16

 

Historiker Kåre Johannesen besøger Solgaven i Næstved og​​ holder et spændende foredrag om de danske juletraditioner – hvor kommer de fra og hvordan har de udviklet sig.​​ 

Men det er også muligt at lytte med til foredraget, hvis du bor langt fra Solgaven i Næstved. Du skal blot logge på Zoom et par minutter før tid.

Link til blind.dk:​​ https://blind.dk/julens-historie

 

Deltag via Zoom på følgende link:
https://us02web.zoom.us/j/83716525872pwd=SFNmQUIvT0tRaHlDaVYrN3l5bzJVQT09

Hvis du vil deltage i foredraget ved at blive ringet op per telefon skal du kontakte Ulrik Husted på ugh@blind.dk eller tlf. 92 82 29 34 

 

Oplev Brødrene Løvehjerte i Skuespilhuset med synstolkning (fysisk)

Torsdag den 25. november, forventet mødetid 17:30, spilletid kl. 19

Søndag den 5. december, forventet mødetid 13:30, spilletid kl. 15

Dansk blindesamfund inviterer alle blinde og stærkt svagsynede i Det Kongelige Teater til Astrid Lindgrens elskede eventyr​​ om mod, søskendekærlighed, kampen mod det onde – og om døden. Forestillingen bliver synstolket, og inden forestillingen er vi inviteret om bag kulisserne for at mærke på rekvisitterne og scenedekorationerne.

Forestillingen er også for børn, fra 8 år og op, det er gratis at deltage, og du må naturligvis medbringe en ledsager.

 

Vi mødes ved Skuespilhuset i København, og går i samlet flok bag kulisserne. Synstolkning foregår via et hvisketolkesystem, som udleveres ved ankomsten, og vi mødes igen efter forestillingen for at indsamle de udleverede hørebøjler.

Tilmeld dig mellem den 5. og 18. november ved at skrive dit navn, mail og telefonnummer til​​ corona@blind.dk​​ Husk at oplyse om du har ledsager med.
Mødetidspunkterne er cirka, og vil blive endeligt bekræftet ved tilmelding eller senest i en mail udsendt inden forestillingen.

Læs mere om forestillingen og arrangementet her:​​ https://blind.dk/lovehjerte-november​​ og her​​ https://blind.dk/lovehjerte-december​​ 

I juni 2022 vil der være et lignende tilbud med forestillingen Hobitten, som Det Kongelige Teater opfører ved Moesgaard Museum.​​ 

 

BOGHJØRNET - NYT PÅ ZOOM​​ 

Vikinger​​ i bøger og virkeligheden med Jeanette Varberg (Zoom)

Mandag den 29. november kl. 19:30-21

Vikingetiden forener episke slag, imponerende sørejser, plyndringer, farverige guder, og sagnomspundne konger fra en mytisk tid med​​ Danmarks historie. Der er ikke noget at sige til, at flere forfattere har kastet sig over vikingerne, og udfoldet handlingen i vikingetidens kulisse.

Vi sætter forfatter og arkæolog Jeanette Varberg i stævne til en snak om vikinger i litteraturen, og hvornår forfatterne efter hendes mening​​ har ramt historisk plet, og hvornår der mere er tale om den gode historie end historiske facts.​​ 
Jeanette Varberg får selskab af Lucif Dalin fra Dansk Blindesamfund, og der vil være mulighed for at stille spørgsmål.

Du kan lytte med uanset om du er en bogorm efter vikinge-bøger, eller om du bare er nysgerrig på at vide mere om genren eller den historiske periode.​​ 
Nogle af de bøger vi kommer ind på er blandt andet​​ Røde Orm​​ (Frans G. Bengtson), bogserien om Erik Menneskesøn (Lars-Henrik Olsen), tegneserierne Valhal og Bernard Cowells serie​​ Saksernes fortællinger, der har solgt over 20 millioner eksemplarer i verden, og er blevet til en populær serie på Netflix.

 

Jeanette Varberg er arkæolog, museumsinspektør på Nationalmuseet og forfatter til bogen​​ Viking –​​ Ran, ild og sværd. I bogen gennemgår hun vikingernes verden mellem 300-tallet til år 1100.

Du kan deltage pr telefon ved at ringe til: 89 88 37 88 derefter skal du indtaste møde-ID: 826 9295 3515 efterfulgt af #. Du kan også blive ringet op forud for arrangementet. Kontakt da Lucif Dalin på​​ lucif.dalin@blind.dk​​ eller telefon 92 82 62 04.​​ 

Læs mere her:​​ https://blind.dk/boghjornet-november​​ 

Link til deltagelse:​​ https://us02web.zoom.us/j/82692953515?pwd=ak1XbmprdFBUQnRZOWszWU91VHdyUT09

 

JULEBANKO er tilbage!!! (zoom)

Torsdag den 2. december fra kl. 19.30- ca. 21.30

Jannie​​ Hammershøi tager nissehuen på igen i år og er klar til julebanko på zoom. Der vil være præmier til både 1 og 2 rækker og pladen fuld – og det kan da også være der kan snige sig sidemandsgevinster ind igen i år. Og ligesom sidste år har hver tilmeldte spiller en enkelt plade at spille på.

Du skal tilmelde dig senest 28. november til Gitte på​​ gmi@blind.dk​​ eller på 92 82 29 31.​​ 

Oplys ved tilmelding og du selv har en plade, vil have en sendt på mail (til print selv eller se​​ den på din pc.) eller om du ønsker en plade tilsendt (med frankeret svarkuvert til returnering efter spillet).​​ 

På gensyn til en hyggelig bankoaften.​​ 

 

Online romsmagning (Zoom)

Fredag den 10. december kl. 20​​ 

Kom til en online romsmagning på Zoom med Rommeriet. (kreds Aalborg inviterer i samarbejde med Thy-Mors og Vendsyssel)

Vi skal smage på 6 forskellige rom, så der er noget for enhver. Du kan glæde dig til at smage på rom fra fx. Jamaica, Panama eller hvad med en rum​​ Guatemala XO 20th Anniversary.

Alle​​ er velkomne til at være med – du skal blot tilmelde dig senest 29. november til Gitte enten på​​ tilmelding@dbsaalborg.dk​​ eller til 22 35 52 56. Vi skal bruge navn, adresse, mail, telefonnummer, antal ønskede​​ smagsæt og din tilladelse til at videresende oplysninger.

Prisen for et smagsæt er 100,- kr. og de skal indbetales senest 1. december enten på MobilePay 96 30 31 eller bankoverførsel reg.nr. 3409 kontonummer 32 01 54 29 79 – husk at skriv ROM i kommentarfeltet.​​ 

 

HØJT FRA TRÆETS GRØNNE TOP!!! (fysisk)

Lørdag den 11. december klokken 14-17

Du og din familie – børn, børnebørn, oldebørn og svigerbørn inviteres til en rigtig hyggelig og traditionel JULETRÆSFEST!

Der vil være varm kakao, kaffe, gløgg, æbleskiver, levende julemusik, juletræet med sin pynt, godteposer til børnene og julemanden har lovet at komme forbi og danse med om træet.​​ 

VI holder juletræsfest to steder – nemlig på Fuglsangcentret og i Handicaporganisationernes Hus, Blekinge Boulevard 2, Høje Taastrup, så julemanden får travlt.​​ 

Arrangementet er ganske gratis. Vil du være med til julefest i Høje Taastrup så skriv til Lucif på​​ lucif.dalin@blind.dk​​ eller ring på 92 82 62 04. Vil du med til julefest på Fuglssangcentret så skriv til Gitte på​​ gmi@blind.dk​​ eller ring på 92 82 29 31. Sidste tilmeldingsfrist er 29. november.

Der er mulighed for at booke overnatning på Fuglsangcentret for egen regning. Kontakt FSC direkte for dette.​​ 

HO HO HO.​​ 

 

Tag sammen til eftermiddagskoncert ​​ (fysisk)
Føler du heller ikke rigtig du er kommet ”tilbage” efter nedlukningerne? Projektet PLUS 1 afholder koncerter med kendte musikere over hele landet, hvor samvær er i fokus. Derfor sælges billetterne i par, så du kan invitere én at dele oplevelsen med. Efter koncerten tænder spillestederne lyset og serverer kaffe og kage, så I kan snakke om koncerten, og hvad I ellers har lyst til. De 10 artister tæller blandt andre Mathilde Falch, Ole Kibsgaard og Esben Just.
Arrangementerne løber af stablen fra september 2021 til maj 2022 på 12 lokale spillesteder over hele Danmark, der er sikkert ét i nærheden af dig. Se mere på​​ https://www.plusen.dk/
Hvis din kreds eller klub ønsker det det, formidler Corona Task force gerne kontakt til projekt PLUS 1 på jeres lokale spillested. Kontakt Lucif Dalin på​​ lucif.dalin@blind.dk​​ eller tlf. 92 82 62 04 eller Gitte Micheelsen på​​ gmi@blind.dk​​ tlf. 92 82 29 31.

 

Faste aktiviteter:

Morgengymnastik (Zoom)

Hver mandag og fredag kl. 7-7.15.

Fysioterapeut Lene van der Keur sørger for en god start på dagen, når hun guider os igennem nakke- og skulderøvelser krydret med bevægelsesøvelser for hele kroppen.

Øvelserne er tilpasset, så alle kan være med. Det kræver ikke andet end lidt plads og en stol. Om fredagen vil der også være et par liggende øvelser.​​ 
Efter ca. 15-20 minutter ønsker vi hinanden god dag. 
Link til blind.dk:​​ https://blind.dk/corona-morgengymnastik

 

”I bedste fald” – workshop i at bedre balance og øve enkle​​ faldteknikker. (fysisk)

Har du udfordringer med balancen?​​ 

Vil du gerne lære​​ nogle enkle teknikker så du kan undgå større skader ved et eventuelt fald?
Vi tilbyder vi en række kurser i forebyggelse af fald og øvelser af balancen over hele landet. ​​ Sammen med en erfaren instruktør, Mathias Krabholm fra ”I Bedste Fald”, vil vi gerne​​ klæde blinde og svagsynede på til at forebygge fald og give nogle gode redskaber til, hvordan man håndterer problemer med balance og frygten for at falde.​​ 
Kurset er målrettet alle aldersgrupper, er specielt for blinde og​​ svagsynede ​​ – og det varer ca. 4 timer.
Er der kredse, som kunne tænke sig et kursus, er man meget velkommen til at kontakte Gitte på 92 82 29 31 eller​​ gmi@blind.dk​​ 
Dette kursus er gratis for kreds og medlemmer.​​ 
Vi håber, at rigtig mange har lyst til​​ at lære dels at undgå at falde og dels at falde rigtigt. Kontakt evt. din kreds for at høre om dette kursus.

 

Mindfulness (zoom)

Hver tirsdag fra 19-20 (sidste gang den 14. december)​​ 

Du kan hoppe på i hele forløbet.

Kreds Aalborg har i samarbejde med AOF arrangeret et online forløb i mindfulness ved psykoterapeut Bjarke Skou.
Mindfulness er en række meditative teknikker der gør dig i stand til at fokusere på nuet. Du får redskaber til at formindske stress, dæmpe tankemylder, få ro i krop og sind, at håndtere smerter og være mere afslappet, åben og glad i hverdagen.​​ 

Forløbet koster kun 100 kroner, og du kan deltage 1-2 gange gratis, for at se om forløbet er noget for dig.
For at få tilsendt zoom-linket eller blive ringet op forud for arrangementet, samt at få betalingsoplysninger, skal du kontakte Gitte Micheelsen på telefonnummer 92 82 29 31 eller mail undervisningsleder@dbsaalborg.dk

 

Yoga for alle (Zoom)

Hver tirsdag kl 10.30-11.30.

Vær med til yoga for alle, når yogalærer Claudine Haahr guider os gennem det ugentlige yogaprogram på zoom. Alle kan være med. Det kræver ikke særlige forudsætninger at deltage. Find link på blind.dk:​​ https://blind.dk/yoga​​ 

Link til Zoom:​​ https://us02web.zoom.us/j/83995454996?pwd=bkhtRlNxL3E3SnZCTU1oSFNHcHJNQT09

 

Garnnøglet – håndarbejdsfællesskab (Zoom)

Onsdag den 10. november fra 19.30-21 er du igen velkommen til at være med i håndarbejdsfællesskabet på zoom.

Vi snakker om lidt af hvert inden for håndarbejde- og ikke kun at strikke og hækle. Hvad laver du? Kig ind og fortæl om dit håndarbejde og giv inspiration til andre synshandicappede.​​ 

Du er også som altid velkommen til at logge på onsdag aften​​ selv om du ikke har gang i et håndarbejde lige p.t. men måske mangler inspiration eller blot gerne vil få nye idéer.​​ 

Læs mere på:​​ https://blind.dk/strik

Link til Zoom:​​ https://us02web.zoom.us/j/85151275582?pwd=b3M4cFJxUHFnZnpuU3kyWW8vNzg0QT09​​ 

Kontakt Gitte på 92 82 29 31 hvis du vil ringes op og være med eller har andre spørgsmål om Garnnøglet.

På gensyn​​ 

 

 

BOGHJØRNET: - NYT PÅ ZOOM​​ 

Som allerede annonceret tidligere i nyhedsbrevet starter BOGHJØRNET d. 29. november kl 19.30 med en litterær rejse tilbage til Vikingetiden sammen med arkæolog og museumsinspektør Jeanette Varberg.​​ 

Fremover kan du glæde dig til interessante foredrag med forfattere og gæster som sætter fokus på en litterær genre.​​ 

Forfatter og gæst vil udforske og udfolde månedens genres univers, og du kan være med uanset om vi har fat i din yndlingsgenre, eller du blot vil have lidt ny inspiration. Vi kommer nemlig​​ også med anbefalinger til relevante bøger i genren, som du kan finde på Nota.​​ 

Du kan finde omtale af næste Boghjørne her i nyhedsbrevet under kommende aktiviteter og på​​ www.blind.dk/boghjoernet-november,​​ hvor du også​​ altid kan finde linket.​​ 

 

 

Hyggesnak (Zoom)

Mandage den 8. november kl. 19.30 (hver mandag i ulige uger)

Selv om Corona er ved at slippe sit tag og samfundet åbner op igen er der stadig åbent for en hyggesnak på zoom. Bare kom på når du har tid og så​​ længe du har lyst. Vi snakker om det, vi har lyst til og der er ikke noget sluttidspunkt. ​​ 

Læs mere på​​ www.blind.dk/hyggesnak ​​​​ 

Link til Zoom:​​ https://us02web.zoom.us/j/86299991583?pwd=SHAzL1kwTmcyYm1PdkdzNVNLNUZ6dz09

Du kan også deltage ved at ringe til 32 72 80 11 efterfulgt af møde-id 862 9999 1583#

Hvis​​ du gerne vil ringes op, kontakt Tove Mikkelsen forud for hyggesnak på telefon 25 69 44 39.

 

Oversigt over danske film med synstolkning i dette efterår

Margrete den første (drama), premiere 16. september​​ 

Kandis for livet (dokumentar), premiere 20. september

Skyggen i mit øje (drama), premiere 28. oktober

Familien Jul og Nissehotellet (familie/julefilm), premiere 11. november

Hvidstengruppen 2 – de efterladte (drama), premiere 25. december

 

Filmene kan ses i alle landets biografer. I Nordisk Films biografer​​ er det muligt at få en ledsager gratis med.​​ 

Synstolkningen downloades via app’en Movie Reading. På vores hjemmeside kan du finde en vejledning til installering og brug af Movie Reading:​​ https://blind.dk/nyheder/moviereading

 

Løb og cykl med Move United

Vi vil gerne opfordre til at benytte appen Move United, der forbinder seende med blinde eller svagsynede, der gerne vil gå, løbe eller cykle en tur. Du kan læse mere om Move United og downloade appen til​​ din IPhone via​​ www.moveunited.dk​​ 

 

Besøgsven og hjælp til hverdagen med Røde Kors

Røde Kors Parat tilbyder hjælp til en række praktiske gøremål, fx indkøb og afhentning af pakker. Men det er også muligt at få en ledsager til en gåtur eller udflugt. Det er dog ikke muligt at få en fast ledsager.​​ 

Ring til 35 29 96 60 på hverdage kl. 10-14 og få hjælp til at blive oprettet i systemet eller hør nærmere.​​ 

Det er også muligt at få en besøgsven via Røde Kors’ besøgstjeneste. Hvis du gerne vil høre mere om besøgstjenesten, skal du kontakte din lokale konsulent eller kontakte Ulrik Gade Husted på hovedkontoret, tlf. 92 89 29 34 eller mail​​ ugh@blind.dk​​ 

 

Seneste bevillinger til lokale aktiviteter

Kredse og klubber kan ansøge om økonomiske midler til at gennemføre aktiviteter lokalt.​​ 

Send gerne ansøgningen til​​ corona@blind.dk

 

Tilsagn:

Kreds Vestsjælland: familietur for Region Sjælland til Thorsvang​​ Samlermuseum

Kreds Aalborg: udvidet medlemsmøde med musikalsk underholdning

Kreds Aalborg: juletur for region Nordjylland

Klub Synsnet: Foredrag om danske juletraditioner med historiker Kåre Johannesen (finder sted på Solgaven Næstved)

Kreds Frederiksberg:​​ julefest

Kreds Frederiksberg: klassisk koncerttur for region Hovedstaden

Kreds Frederiksberg: udflugt til Rosenborg slot for region Hovedstaden

Kreds Frederiksberg: pædagogisk spisning i mørke

Kreds StorKBH Syd: brunch-arrangementer tre steder i kredsen

Kreds Aalborg og region Nordjylland: digital romsmagning for alle i hele landet

Kreds Østsjælland: indkøb af teleslyngeanlæg

Kreds Østsjælland: temaaften om John Mogensen

Kreds Østsjælland: udflugt til museum for ungdomskultur, Ragnarock.

 

Kommunikation

Hjemmeside:

På vores hjemmeside​​ www.blind.dk/corona​​ kan du følge med i vores aktiviteter og øvrige nyheder og temaer, som har Corona-aktiviteter som omdrejningspunkt.​​ 

 

Hvordan kan man deltage i en Zoom-aktivitet:

Der er tre forskellige måder at deltage i Zoom-aktiviteter på:​​ 

1 – man kan bruge et link og logge på via computer eller app på smartphone/tablet

2 – man kan ringe op fra en telefon til det oplyste nummer og indtaste en kode (ligesom møde/konferencetelefon-services)

3 – man kan blive ringet op af mødelederen. Her vil man blive budt velkommen på engelsk af en mandestemme, som beder om at man trykker 1, hvorefter man er inde i mødet.

 

Når man tilmelder sig en aktivitet på Zoom, er det vigtigt at oplyse mødelederen om, hvordan man ønsker at deltage. De forskellige muligheder gør, at alle har mulighed for at være med i det digitale fællesskab.​​ 

 

SMS-tjeneste

Vil du have korte nyheder og påmindelser om arrangementer på sms, så skriv navn og mobiltelefonnummer til​​ Corona@blind.dk​​ og tilmeld dig.​​ 

 

Telefontjeneste 70 20 85 85

Telefontjenesten indeholder relevante nyheder og informationer og nu også det seneste nyhedsbrev. Ring til 70 20 85 85 og hør med. Efter den første​​ besked skal du taste 1 for at høre nyhedsbrevet. Du kan dermed få nyhedsbrevet på lyd hurtigere end hidtil. Telefontjenesten bliver som altid opdateret hver onsdag, mens det nyeste nyhedsbrev er tilgængeligt hurtigst muligt efter indlæsningen er foretaget.​​ 

 

Aktiviteterne bliver også omtalt i Medlemsbladet, på vores digitale kanaler og i vores Corona-nyhedsbrev.​​ 

Når du taler med medlemmer og ikke-medlemmer, må du også meget gerne fortælle om aktiviteter og indsatser eller opfordre til at kontakte os, hvis​​ man vil høre mere.​​ 

 

Hvis I har spørgsmål, kommentarer eller gode idéer, er I naturligvis meget velkomne til at skrive eller ringe til os.​​ 

 

Kontaktoplysninger:

Gitte Micheelsen: tlf.: 92 82 29 31, mail:​​ gmi@blind.dk

Ulrik Gade Husted: tlf.: 92 82 29 34, mail:​​ ugh@blind.dk​​ 

Lucif Dalin: tlf.: 92 82 62 04, mail:​​ lud@blind.dk​​ 

Tina Hoff: tlf.: 23 40 92 40, mail:​​ tah@blind.dk

 

Vi har fået Ulrik tilbage fra orlov, så du er velkommen til også at tage fat i ham igen.​​ 

Vi glæder os til at se så mange som muligt på Zoom og til fysiske aktiviteter ude omkring i landet i løbet af efteråret.​​ 

 

Mange hilsner​​ 
Ulrik, Gitte,​​ Lucif og Tina

16

 

Skrevet af Torben Gjering frederiksen

Webmaster for Dansk Blindesamfund Aalborg samt bestyrelsesmedlem Jeg bor i Aalborg, er gift og har 2 børn