Forsamlingshuset – Er alkoholisme overhovedet en sygdom?

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.

Så åbner vi dørene for sidste gang i denne forårssæson, tirsdag den 4. april kl. 14 – 16.
Denne gang med et spændende foredrag, som hedder: “Er alkoholisme overhovedet en sygdom”. Erfaringer fra en co. alkoholikers liv, det vil sige, hvordan der er, at være gift med en alkoholiker i mange år.
Det er vores medlem og suppleant i bestyrelsen, Finn Hviid Bredahl, som står bag dette foredrag.
Der serveres kaffe og kage som altid.
Kørsel efter kredsens gældende regler.

Tilmelding til Tina på telefon 21 74 54 86 eller Palle på telefon 21 44 87 45, senest den 2. april.
Mange hilsener, Tina og Palle.

Klub EDB – Windows 11 og ChatGPT

Kære Klubmedlemmer.

så er det op på tasterne!
Der afholdes klubmøde mandag den 27. marts kl. 19 på Vesterbro 62A.
Denne aften får vi besøg af vores nye EDB underviser Flemming thomsen og vil vi tale lidt om det nye Windows 11 og prøve mulighederne med at tale til programmet.
Flemming vil også i løbet af aftenen fortælle lidt om den meget omtalte kunstige intelligens ChatGPT og dens “væsen”. Hvad kan den bruges til osv.Er den en trussel for vores samfund eller vil den løse mange problemer? ja spørgsmålene står i kø, og måske har Flemming nogle af svarene. Så kunne du tænke dig at høre lidt om ovennævnte så er det bare at få dig tilmeldt.

Tilmelding til Sonja på 98 10 10 48 senest fredag den 24. marts kl. 10.
Pkv. Børge.

Dans og motion – er det dig?

Vi minder om at du har mulighed for at få motioneret danseskoene.Vi holder til i DGI hallen, Jens Møllersvej 3, 9460 Aabybro. Hver ulige tirsdag fra 18:45-20:45
Kom og dans med alt fra polka til vals, og få god motion.
Hvis dette lyder som noget for dig, så kontakt os. Vi er godt i gang med træning, hvor der blev gennemgået nogle af de muligheder, der vil være for dans. Lige fra let folkedans til lettere moderne dans, bl.a. polka, vals, cha-cha-cha, engelsk vals m.m.
Tag gerne en seende ledsager med. Det er et samarbejde mellem Kreds Aalborg, Kreds Vendsyssel ogKlub jammerbugt. Vi regner med at danse hver anden tirsdag (ulige uger). Det er gratis at deltage de første par gange, derefter koster det i alt 100 kr. indtil sommer. Har du behov for hjælp til at komme frem ydes der støtte til kørsel efter kredsenes gældende regler.
Instruktør er Margit Petersen og holdet fortsætter hele foråret.
Tilmelding til:
Else Aaved på telefon 21 75 54 82 eller til elseaaved@gmail.com
Lars Peter Petersen på telefon 98 28 28 28 eller på lpp@98282828.dk.

på kredsenes vegne
Else og Lars Peter.

Undervisning og forsamlingshuset er aflyst i morgen 7. marts

Kære alle.

På grund af de varslede vejrforhold i morgen har vi valgt at aflyse undervisning og forsamlingshuset på Vesterbro 62A 9000 Aalborg.Vi håber selvfølgelig kun at det kommer til at gælde for i morgen. vi håber på alles forståelse.
Nedenfor kan i læse Nordjyllands trafikselskabs udmelding angående i morgen som de har lagt på Facebook:


Der varsles om snestorm i morgen tirsdag d. 7. marts. Det har betydning for både bus-, tog- og flextrafikken.
🚆
NJ’s tog kører efter søndagskøreplan i morgen 7. marts, hvilket betyder, at de ikke betjener strækningen Aalborg – Skørping og heller ikke kører til Aalborg Lufthavn. DSB betjener fortsat strækningen Aalborg – Skørping med en afgang i timen.
🚘
Vi har lukket for bestilling af Flextur, Flexhandicap, Plustur og Teletaxa til i morgen 7. marts.
Der er derudover stor risiko for forsinkelser og udgåede ture i den kollektive trafik. Vi opfordrer derfor til, at du holder dig orienteret på www.nordjyllandstrafikselskab.dk/Trafikinfo, før du tager afsted – og husker den store tålmodighed, hvis du skal afsted.
Vi er klar på telefonerne i NT Salgs- og Servicecenter fra kl. 06:00 , hvis du har spørgsmål.
Pas på dig selv og hinanden derude

med venlig hilsen
Torben Frederiksen
Kredsformand

AFLYST – Forsamlingshuset – “Aalborg pigen”, Bodil Bjerring,

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.

vi ser os nødsaget til at aflyse det annoncerede forsamlingshus i morgen på grund af den varslede snestorm, der har bevirket at NT har meddelt at der ikke kan bestilles nye ture til i morgen og at der er stor risiko for forsinkelser og udgåede ture for både flexkørsel og den øvrige kollektive trafik. Vi er selvfølgelig rigtigt kede af dette og håber at kunne inviterer Birgit i forsamlingshuset på et senere tidspunkt.

AFLYST AFLYST AFLYST
Du kan stadig nå at tilmelde dig. Tirsdag den 7. marts får vi besøg af “Aalborg pigen”, Bodil Bjerring, født i 1946. Hun vil fortælle om sit spændende liv, både som barn og ung i Aalborg, og med bopæl rundt om i Danmark, samt i udlandet. Bodil læste Antropologi og vendte efter 14 år tilbage til sin hjemby. Som Bodil siger: “Pigen kan tage ud af Aalborg, men man kan ikke tage Aalborg ud af pigen”.
Bodil arbejdede i mange år på Aalborg Universitet.
Der serveres kaffe og kage som altid.
Tilmelding senest den 5. marts til Tina på 21 74 54 86 eller Palle på 21 44 87 45, samt på tilmelding@dbsaalborg.dk
Kørsel efter kredsens gældende regler i nødvendigt omfang.

Vi glæder os til at se jer.
Mange hilsener, Tina og Palle.

Invitation til koncert med Tørfisk

Kære Medlemmer og aktivitetsmedlemmer.

Vores Venner fra kreds Thy-Mors har været så venlige og inviterer vores kreds med til et helt fantastisk arrangement med koncert og spisning, så læs mere herunder. Vær opmærksom på at der først er mulighed for tilmelding fra den 8 marts kl. 15. og vi kun har mulighed for at komme 25 personer så det er tilmelding efter først til mølle princippet. Du skal ringe til Per Dommerby på telefon 70 24 03 05 hvis nedenstående har din interesse. Du vil ved tilmelding få oplyst yderligere mht. betaling osv.
Vær ligeledes opmærksom på at der for vores medlemmer bliver arrangeret fælles bustransport fra udvalgte opsamlingssteder efter sidste tilmeldingsdato som er den 1. april. Transporten arrangeres af vores egen kreds og du vil blive kontaktet når bustransport er tilrettelagt. Bustransporten er gratis, men du skal selv komme frem til et af opsamlingsstederne.

Invitation:
Kredsen (Thy-Mors) inviterer til koncert med Tørfisk lørdag den 22. april hos Thy Natur&Event på Bjergets tidligere efterskole.
Vi mødes kl. 11.30 hvor der serveres en 3-retters menu, dog serveres desserten i forbindelse med kaffen.
Tørfisk underholder efter forret/hovedret og igen efter kaffen.
Der serveres skrub-af mad inden hjemturen kl. 18.
Prisen for hele arrangementet er kun, hold nu fast, 150 kr. I prisen er der også betalt for de første 3 genstande (vand, øl eller vin)
Det er selvfølgelig tilladt at tage en ledsager med til samme pris.

Igen vær opmærksom på at vores kreds kun er tildelt 25 pladser og at det er efter først til mølle princippet med hensyn til tilmelding og du som kreds Aalborg medlem først kan tilmelde dig fra 8. marts kl. 15.

De bedste hilsner på vegne af Thy-Mors
Kredsbestyrelsen DBS Aalborg.

Temadag om audio-gaming

Kære medlemmer, aktivitetsmedlemmer og DBSU’ere i region Nordjylland.
Som tidligere annonceret har du nu muligheden for at dyrke dit gamer gen trods manglende syn. Vi afholder temadag om audio-gaming lørdag den 18. marts fra kl. 11 til kl. cirka 20, eller til vi ikke orker mere. Her vil vi udforske, hvilke muligheder der findes for at spille smartphone- og computerspil som blind eller stærkt svagsynet.
Vi har denne dag inviteret Søren Jensen, som er lidt af en ekspert på Audio-gaming. Han vil fortælle om de forskellige muligheder og medbringe spil til afprøvning, hvilket der bliver masser af tid til.
Dagen vil være gratis at deltage i, og kommer til at foregå i vores lokaler på Vesterbro 62A, 9000 Aalborg.
Vi vil bestræbe os på, at der er noget for alle uanset hvilken enhed du ønsker at spille på, dog vil det denne første gang kun være PC/MAC og iOS/Android enheder det kommer til at dreje sig om.
Vi starter kl 11 med sandwich og slutter dagen med pizza kl 18. Derefter vil der være frit spil indtil vi ikke orker mere.
Man skal selv medbringe pc, smartphone og headset, dog vil det efter aftale være muligt at låne pc med NVDA skærmlæseren installeret. Der vil være vand og sodavand til arrangementet i rigelige mængder.
Transportudgifter over 50 kr. vil blive refunderet med billigste offentlige transport med brug af ledsagerkort.
Tilmelding til Jesper Laursen på tlf. 23 40 92 39 eller mail jel@blind.dk, senest den 12. marts Husk at oplyse om der er kosthensyn vi skal være opmærksomme på.
Skulle ovenstående have vakt din interesse, så tøv ikke med at tilmelde dig og skulle du have behov for at have en ven eller ledsager med, så er det også helt ok.
Vi ser frem til en fantastisk dag.
Gode gamer hilsener.
Kredsbestyrelsen DBS Aalborg i samarbejde med Thy-Mors og Vendsyssel

tur til kornets hus nær Hjørring

Kære medlemmer og aktivitets medlemmer i Kreds Aalborg,
Fredag den 10. marts har vi fornøjelsen af at invitere på en forårstur til Kornets Hus, syd for Hjørring. i samarbejde med vores venner fra Thy-Mors og Vendsyssel. Vi ankommer kl. 16 og afgang igen ca. kl. 20.
Kornets Hus er et nationalt center for viden, oplevelser og inspiration om korn, kornets historie, mangfoldighed og anvendelse.
Turen med foredrag og spisning koster 150 kr. pr. person. (ledsager til samme pris) inklusiv kaffe og saft, Drikkevarer derudover er for egen regning.
Turen er et Regions arrangement, som er arrangeret af Kreds Aalborg.
Tilmelding til Palle på telefon 21 44 87 45 eller mail til tilmelding@dbsaalborg.dk senest onsdag den 1. marts.
Betaling via Mobile Pay til 96 30 31 eller overførsel til reg. nr. 3409 konto nr. 3201542979, anfør Korn og navn i bemærkningsfeltet. Tilmelding er bindende og betaling skal ske ved tilmelding..
Kan du ikke betale elektronisk så lav aftale herom ved tilmelding.
Fælles bustransport planlægges efter tilmeldingsfristen.
Vi glæder os til at se jer til en hyggelig tur.
Mange hilsener, aktivitetsudvalget i samarbejde med kreds Thy-Mors og Vendsyssel.

Forsamlingshuset – Kom og hør Finn B Jørgensen

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.

Tirsdag den 8. februar kl. 14 – 16 åbner vi dørene for endnu et spændende foredrag.
Vi får besøg af Finn B. Jørgensen, som har brugt det meste af sit liv inden for teater branchen. Finn har bl.a. arbejdet som skuespiller, instruktør, underviser, teaterchef og som rektor for Skuespillerskolen i Aarhus. Han har været med til at uddanne Linje 3 og mange flere.
Finn er 75 år i dag, men er stadig aktiv indenfor branchen, hvor han sidder i 2 bestyrelser.
Så har du lyst at bruge lidt tid med ligesindede på en hyggelig dag så tøv ikke med at tilmelde dig. Der serveres kaffe og kage som altid.
Kørsel efter kredsens gældende regler.
Tilmelding senest søndag den 6. februar til Tina på 21 74 54 86 eller Palle på 21 44 87 45.
Vi glæder os til at se jer.
Mange hilsener, Tina og Palle.

Undervisningen er i gang – skal du være med?

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.

Så er vores AOF fritidsundervisning i fuld gang for de fleste holds vedkommende. Skulle du ikke have fået dig tilmeldt eller har du fortrudt du ikke meldte dig så er der plads på de fleste hold endnu. Døjer du fx med at tøjle din computer og bøvler med mit ID og al dens væsen , eller er der noget helt tredje du gerne vil blive bedre til ja så er vores EDB hold for øvede måske lige noget for dig. Vores nye underviser Flemming Thomsen er en yderst erfaren EDB underviser. Er du mere til afspænding, kropslig velvære så er vores Yoga hold om torsdagen sagen for dig.
Har du en ide eller ønske om et undervisningsforløb så kontakt os endelig.
Klik ind og se vores liste over hold som køre pt.
Klik her for at se vores undervisningsprogram.

med venlig hilsen
Team undervisning
Torben Frederiksen og Annette Winther.
undervisningsleder@dbsaalborg.dk