Forsamlingshuset kom og hør om plusbusprojektet og kollektiv trafik

Så åbner vi dørene op igen til Forsamlingshuset på Vesterbro.
Den første tirsdag i måneden, fra kl. 14 til 16. Der serveres sædvanen tro kaffe og kage.
Tirsdag den 4. oktober får vi besøg af en repræsentant fra By og Land – Mobilitet – Infrastruktur, ved Aalborg Kommune, som vil fortælle om de kommende PlusBusser som afløser linje 2og hvad der ellers rører sig i den kollektive trafik.
Så kom og bliv kogere på de nye elbusser og hvad der skal ske i fremtiden.

Tilmelding senest søndag den 2. oktober til Tina på telefon 21 74 54 86 eller Palle på 21 44 87 45.
Transport efter kredsens gældende regler.
Vi glæder os til at se jer.

Mvh. Tina og Palle

Så er der høstfest

Så nærmer datoen for sidste tilmelding sig. Så skynd dig at få dig og gerne en ledsager meldt til. Læs mere herunder.

Lørdag den 17. september fra kl. 12-19:30 inviteres du og evt. ledsager til et brag af en høstfest i Sport- og kulturcenter Brovst.
Vi skal have dejlig mad, masser af musik og mulighed for en lille svingom bliver der også.
Vi har hyret Klaus og Servants med gæstesolister. JOW JOW – det bliver en høstfest med det hele. Du kan opleve både Dorthe Kollo, Drama Queen og Sound of Laban samt musikquiz og selvfølgelig underholdning.
Det kulinariske vil være en forret bestående af hønsesalat på ananasring, senere en buffet med 2 slags kød, 2 slags kartofler og 2 slags lækre salater. Selvfølgelig er der også en kop kaffe/te med lidt sødt til og skrub af maden er de gode gamle hotdogs.
Det er da et tilbud, man ikke kan sige nej til!
Prisen er KUN 200,- kr. per deltager. du får lækkermad inklusiv 4 øl/vand eller en halv flaske vin, bustransport og ikke mindst en fantastisk underholdning samt hyggeligt samvær med vores venner i de andre kredse..
Yderligere drikkevare kan selvfølgelig købes til rimelige priser.

Dagens program ser således ud:

11:30 – 11:50 Ankomst og udlevering af drikkebilletter (4 stk pr deltager).
12:00-13:00 Velkomst og forret
13:00 – 13:15 ”Klaus & Servants hylder FOUR JACKS”
13:15 – 14:30 Hovedret
14:30 – 15:00 Syng Med & Tip et Hit med værtinde Karin. Derefter underholdning ved diverse kunstnere
15:00 -18:30 Klaus & Servants med indslag under dansen af solisterne og kåring af vindere af quizzen. Der er også indlagt en lille pause.
18:30 – 19:30 Tak for i dag –” Skrub-af-mad”- og herefter afgang til busserne.

Hvordan tilmelder jeg mig:

Tilmelding for DBS Aalborg skal ske til Palle Thygesen på 21 44 87 45 eller tilmelding@dbsaalborg.dk
meddel ved tilmelding om du har behov for kørsel. Bemærk tilmelding er bindende og betaling skal ske umiddelbart efter tilmelding.

hvad koster det og Hvordan betaler jeg:

Arrangementet koster 200 kr. pr person.
Betaling ved tilmelding til bankkontonummer 3409 – 3201542979 eller MobilePay 96 30 31. Husk at skrive dit navn og høstfest i kommentarfeltet.
Har du ikke mulighed for at betale elektronisk, meddel da dette ved tilmeldingen for at lave anden aftale.

Hvordan kommer jeg til høstfesten:

Sørger du selv for transport er adressen Damengvej 2 9460 Brovst. husk at komme i god tid.
Ønsker du at bruge tilbuddet om fælles bustransport vil du efter sidste tilmeldingsfrist og i god tid inden festen (senest 3 dage før festen) blive kontaktet om tid og sted for hvor du kan stå på bussen. Der vil i nødvendigt omfang blive ydet transport fra din hjemadresse til opsamlingstedet så gem kvittering for kørslen. Du må derfor påregne ekstra tid både på turen til og fra festen. Transporten er gratis for både dig og din ledsager.

Vi glæder os til at feste sammen med dig.
MVH. Kredsene i Region Nordjylland

Sejltur på Limfjordens vande

Du kan stadig nå at tilmelde dig sejlturen på Limfjorden med ”Bertha-K”

Glæd dig selv og evt. en ledsager med en skøn sejltur lørdag den 18. juni fra kl. 11-15.
Vores venner fra kreds ThyMors inviterer os denne gang. Vi stiger ombord på ”Bertha-K” kl. 11 i Nykøbing Mors, og så går turen op langs den skønne ø Mors. Undervejs vil der være Ølsmagning fra Thisted Bryghus med 6 forskellige øl, og efterfølgende serveres en 2-retters menu (svinekam stegt som vildt med det hele og gammeldags æblekage). Der kan købes drikkevarer ombord til fornuftige priser.
Vi lægger til kaj i Nykøbing igen kl. 15.
Prisen for denne fantastiske oplevelse er KUN 150,- kr. pr. deltager. Der er begrænsede pladser så det er først til mølle, og man kan kun have én ledsager med. Turen egner sig IKKE for meget dårlige gående og kørestole.
Tilmelding starter den 16. maj kl. 12.00 og slutter den 7. juni kl. 18.00. Du kan tilmelde dig hos Per Dommerby 70 24 03 05 (modtager ikke sms) eller pdk@blind.dk

Hver kreds arrangerer kørsel i nødvendigt omfang – oplys behov ved tilmelding.
Betaling ved tilmelding på Mobile Pay 23 08 08 eller Reg. nr. 9114 konto nr.143-00-53961 Husk at skrive navn og sejltur i kommentar/tekstfeltet ved betaling.
Vi ses på Limfjordens vande!!!

Med venlig hilsen
Kreds ThyMors i samarbejde med kreds Vendsyssel og Aalborg.

Succesen gentages – tag med på familiefisketur

Efter en fantastisk fisketur sidste år, vil vi gerne igen i år give jer og jeres familier muligheden for at være med igen eller prøve det for første gang. Arrangementet bliver en tro kopi af sidste år, dog uden garanti for samme pragtfulde vejr
Så Tag din ægtefælle, ledsager, ven, børn eller børnebørn med
torsdag den 26 maj (kristi himmelfartsdag) fra 10-16.
Invitationen er for alle i Region Nordjylland. I Vesthimmerlands Put-and-take,er der blandt andet borde/bænke rundt om søen, små hytter hvor man kan sidde og hygge sig og en børnefiskesø. Så her får du en dag med ligesindede i naturen.
Vi starter kl. 10 med kaffe/te og rundstykker. Kl. 12 griller vores vært Dennis. Menu er: 2 slags kød, 2 slags salat, brød og en øl/sodavand. Kl. ca. 15 er der kaffe og kage før vi pakker sammen og drager hjemad kl 16. Yderligere forplejning står du selv for.
Fiskeparken er tilgængelig og der er 2 hjælpere i forhold til at sætte madding på og til rengøring af fisk.
Der er præmie til den størst fangede fisk (af både voksne og børn)
Fiskestænger kan lejes for 75,- kr. og der er en lille butik hvor man kan købe forskelligt endegrej, fx. blink eller powerbait.
Ved behov arrangeres der kørsel i bus fra de enkelte kredse.
Oplys ved tilmelding om du har brug for kørsel og leje af fiskestang.
Prisen er KUN 100,- kr pr. voksen og 75,- kr. pr barn under 15 år.
Tilmelding til Palle Thygesen på 21 44 87 45 eller tilmelding@dbsaalborg.dk senest den 16. maj. Betaling til Bankkontonummer 3409 – 3201542979 eller mobile Pay 96 30 31 husk at skrive dit navn og fisketur i tekstfeltet.
Har du ikke mulighed for at betale elektronisk, meddel da dette ved tilmeldingen for at lave anden aftale.
På gensyn ved søbredden
Hilsen DBS Aalborg i samarbejde med kreds ThyMors og Vendsyssel.
#DBSAalborg #Danskblindesamfund

Miniferien 2022

Kære alle.
Deadline nærmer sig.
Kredsens medlemmer, aktivitetsmedlemmer og eventuelle ledsagere inviteres hermed til at deltage i miniferien på Fuglsangcentret i Fredericia fra den 8.-11. august.
Tirsdag kører vi til Søby brunkulslejre. Her får vi historien om hvorledes man levede og arbejdede under gravningen af brunkul. Der kan f.eks. ses arbejderboliger, forsamlingshus, entreprenørkontor og maskiner. Der bliver rundvisning og til slut en bustur i området.
Frokosten spiser vi på Søbyhus Cafeteria.
Onsdag går udflugten til Bindeballe gamle købmandsgård. Her får vi lidt historie om stedet, og kan derefter på egen hånd se museet og handle i butikken.
Frokosten spiser vi i Cafeen.
Onsdag aften vil der være festmiddag med musik og dans.
Prisen for turen er 2.500 kr. pr. deltager. (drikkevarer dog for egen regning)
Tilmelding og betaling skal ske senest den 22. maj til Else på 21 75 54 82 eller Anna Lise på 24 47 23 84.
Beløbet indsættes på reg.nr. 3409 konto nr. 3201542979. Husk at påføre navn og miniferie i tekstfeltet.
Anni og Kurt er igen med som hjælpere.
Vi kører i bus til Fuglsangcentret og alle bliver kontaktet angående opsamlingssted og tidspunkt.
Program kan fås på e-mail og udsendes ca. 14 dage før afrejse.
Vi glæder os til at se jer.
VH. Else og Anna Lise

Familietur til Djurs sommerland

Sommeren nærmer sig og derfor vil vi gerne inviterer dig og din familie på en dejlig tur til Djurs sommerland lørdag den 7. maj fra kl. 10 til 16. Turen indbefatter entré til parken, western Buffet kl 11:45(præcist da vi bliver lukket ind i hold ifm spisning) og bustransport til dem som har behov.
Hele denne dag koster kun 150 kr. for voksne og 75 kr for børn under 15 og gælder for medlemmer/aktivitetsmedlemmer i region Nordjylland.
Drikkevare og yderligere forplejning er for egen regning.
Begrænset antal pladser. Tilmelding til Palle Thygesen på 21 44 87 45 eller tilmelding@dbsaalborg.dk senest den 29. april. Betaling for deltagelse kan ske til Bankkontonummer 3409 – 3201542979 eller Mobile Pay 96 30 31 husk at skrive dit navn og Djurs i kommentarfeltet.
Har du ikke mulighed for at betale elektronisk, meddel dette ved tilmeldingen for at lave anden aftale.
Evt fælles bustransport tilrettelægges efter sidste tilmelding.

Mødetid/ – sted: kl 09:50 ved hovedindgangen, Battrupholtvej 3
8581 Nimtofte.

Mvh. kredsene i Region Nordjylland

Ny bestyrelse efter kredsgeneralforsamling 9. april 2022.

Kære medlemmer.
Der blev afholdt ordinær kredsgeneralforsamling for DBS kreds Aalborg på hotel Søparken i Aabybro i går den 9. april hvor 43 stemmeberettigede var mødt op.
Der var stor interesse for at komme ind i bestyrelsen så det tegner godt for det kommende kredsarbejde til gavn for jer medlemmer.
Den ny bestyrelse som snarest vil konstituere sig består nu af:
Kredsformand Torben Frederiksen valgt 2021
Kredskasserer Bruno hjorth valgt 2022
Bestyrelsesmedlem Carsten Sørensen valgt 2021
Bestyrelsesmedlem Tina Lennø Andersen valt 2021
Bestyrelsesmedlem Palle Thygesen valgt 2022
Bestyrelsesmedlem Jesper Lauersen valgt 2022
Bestyrelsesmedlem Bjarne Kurinow valgt 2022

Derudover var vi så heldige at få alle 3 suppleantposter besat hvor følgende blev valgt

1. suppleant Stein Erik Skotkjerra
2. Suppleant Meska Memedo
3. suppleant Finn hviid Bredahl

Tillykke til de nyvalgte og tak til alle jer som var mødt op og gjorde jeres stemme gældende.

På bestyrelsens vegne
Torben Frederiksen

Kredsgeneralforsamling 9. april 2022 kl. 12:00

jeg vil gerne minde om at vi som udmeldt i medlemsbladet afholder den årlige ordinære kredsgeneralforsamling den 9. april 2022 og vil i den forbindelse opfordre alle jer medlemmer til at deltage og gøre jeres stemme og synspunkter gældende. Der er som dagsordenen foreskriver valg til bestyrelsen hvor vi desværre er så uheldige at ikke alle som er på valg genopstiller. så har du et bestyrelsesmedlem gemt i maven og har du lyst til blandt andet at være med til at lave aktiviteter for medlemmerne, tage del i tilgængelighedsarbejde, være en del af undervisningsteamet så stil meget gerne op og er du forhindret i at være til stede på dagen, så send en skriftlig tilkendegivelse om du gerne vil stille op samt lidt om dig selv til undertegnede på tgf@blind.dk.
med hensyn til beretningen så vil jeg bestræbe mig på at gøre min beretning færdig et par dage før KGF og offentliggøre den her på siden. Vil du gerne have den på mail må du lige skrive til mig.
jeg håber at se så mange af jer som mulig lørdag den 9. april.

nedenfor kan i se indkaldelse, program og dagsorden.

Mange hilsner
Torben Frederiksen
Kredsformand
mobil 30 49 59 20

Kredsgeneralforsamling 2022
Vi afholder ordinær kredsgeneralforsamling den 9. april kl 12:00 på Søparken i Aabybro. Diana Stentoft repræsenter landsforeningen denne gang.
Program:
12:00 Ankomst
12:30 Spisning
13:30 Kredsgeneralforsamlingen starter
15:30 Kaffe og kage
17:00 Afslutning og hjemkørsel
Tilmelding til Ulla Sørensen på 22 81 00 99 eller tilmelding@dbsaalborg.dk senest den 3. april. Kørsel er gratis og tilrettelægges efter tilmeldingsfristen. Husk at oplyse evt. ønsker mht. diabeteskost mv.

Dagsorden:

1. Mødet åbnes
2. Valg af stemmetællere og dirigent
3. Godkendelse af dagsorden
4. Kredsformandens beretning
5. Kredskassererens beretning.
Regnskab kan fås ved henvendelse på mail brh@blind.dk.
6. Forslag:
6A. Lokale forslag
(forslag, der ønskes behandlet, skal være kredsformanden i hænde senest 8 dage før).
6B. Forslag fra landsforeningen
7. Valg:
7A. Valg af kredskasserer (Bruno Hjorth modtager genvalg)
7B. Valg af bestyrelsesmedlemmer
2 medlemmer for 2 år og 1 for 1 år. (Afgående er Jesper Dam og Ulla Sørensen), begge ønsker ikke genvalg og Palle Thygesen som modtager genvalg.
7C.Valg af 3 suppleanter.
8. Beretning fra landsforeningen ved Næstformand Diana Stentoft.
9. Eventuelt.
Mvh. Kredsbestyrelsen

Med venlig Hilsen
Torben Gjering Frederiksen
Kredsformand
Dansk Blindesamfund kreds Aalborg
mobil 30495920

Særrundvisning aalborg Zoo – og andre landsdækkende oplevelser

Kære medlemmer og aktivitetsmedlemmer.
Hermed et lille udklip fra det netop udgivne medlemsblad, måske er der noget for dig/jer. Bemærk det er ikke noget kredsen arrangerer.

Sær-rundvisning i Aalborg Zoo

Oplev Aalborg Zoo på en rundvisning, der er særlig tilrettelagt for blinde og svagsynede, lørdag den 21. maj kl. 15.30-19. En stor del af arrangementet vil foregå i Skoletjenestens lokaler. Her får du mulighed for at komme helt tæt på effekter fra dyr som skind og knogler, men også levende dyr fx slanger og øgler.
På den guidede tur rundt i haven vil guiden bl.a. fortælle sjove og lærerige historier fra hverdagen i zoo, som man ikke lige oplever som normalt besøgende. Måske kommer vi forbi den sjove røde panda eller oplever, hvordan zebraer og giraffer hygger sig på den afrikanske savanne.
Vi slutter besøget af med aftensmad på restaurant Skovbakken. Her er udsigt over zoologisk have, skovens træer og byen, og fra den store terrasse, kan du nyde den sidste aftensol.
Det er gratis at deltage, og du er selvfølgelig velkommen til at medbringe en ledsager og børn i alle aldre. Pladserne bliver afsat efter først til mølle og sidste tilmeldingsfrist er den 7. maj.
Tilmelding sker til Gitte Micheelsen på gmi@blind.dk eller tlf. 92 82 29 31. Du skal oplyse dit navn, mail og tlf.nr., om du tilmelder børn og om du har nogen diæter eller allergier.

Oplev Københavns Zoo med sær-rundvisning

DBS inviterer i Københavns Zoo tirsdag den 26. april kl. 15-19.30. Rundvisningen er særligt tilrettelagt blinde og svagsynede med fokus på taktile oplevelser og dyr med lyd på.
Vi mødes udenfor indgangen kl. 15 og kl. 15:30 går vi ned i Zoo’s undervisningslokale. Her kommer vi helt tæt på dyrene, vi skal mærke på forskellige skind, skeletter og andre dele af dyr. Hvis du tør, får du mulighed for at røre ved eller holde levende dyr, fx øgler, slanger, krybdyr og kakerlakker. Herefter viser en guide os rundt i den flotte have, hvor vi skal opleve dyrene og deres habitater med føle-, lugte- og høresansen.
Kl. 18 vender vi snuderne mod spisehuset FOLK, der har en stor terrasse med kig til løverne, flamingoerne og isbjørnene. Her serveres månedens varme ret til de voksne, og børnene får en spændende ”dyrenes madkasse”.
Det er gratis at deltage, pladserne bliver uddelt efter først til mølle og sidste tilmeldingsfrist er den 5. april. Du er selvfølgelig velkommen til at medbringe en ledsager og børn.
Tilmelding sker til Lucif Søemosegaard Dalin på lsd@blind.dk eller tlf. 92 82 62 04. Du skal oplyse dit navn, mail og tlf. nr., om du tilmelder børn og om du har nogen diæter eller allergier.

Oplev Odense Zoo

DBS inviterer i Odense Zoo lørdag den 7. maj kl. 16-20. Rundvisningen er særligt tilrettelagt vores medlemmer, og der er fokus på taktile oplevelser og dyr med lyd på.
Vi starter med en tur i undervisningslokalet, hvor vi skal mærke på udstoppede dyr, der er fx både en tiger og en giraf. Vi får lov at mærke på skeletter og knoglestumper fra dyr. Derudover vil der være mulighed for at røre en slange og mærke, at den slet ikke er slimet, som man ellers kunne tro. Du kan også få fingrene i en øgle, nemlig en skægagame, som er et foretrukken kæledyr for mange, som er interesseret i krybdyr.
Bagefter skal vi på rundvisning i selve haven, hvor både høre-, dufte- og følesansen aktiveres, når vi skal mærke, hvordan et kontinent kan byde på temperaturforskellige helt fra varme til kulde. Og så skal vi opleve hvilke dyr, der mon lever sådanne steder.
Vi slutter af i picnichytten Atollen med en lækker grilltallerken. Atollen ligger i et grønt område med udsigt til tigrene og rensdyrene.
Det er gratis at deltage, pladserne bliver uddelt efter først til mølle og sidste tilmeldingsfrist er den 23. april. Du er selvfølgelig velkommen til at medbringe en ledsager og børn.
Tilmelding sker til Lucif Søemosegaard Dalin på lsd@blind.dk eller tlf. 92 82 62 04. Du skal oplyse dit navn, mail og tlf.nr., om du tilmelder børn og om du har nogen diæter eller allergier.

Kom og oplev ”Magic in the Dark” på Fuglsangcentret den 5. maj

DBS inviterer i samarbejde med Nick Caraway Entertainment og Selskabet Kjæden til et helt unikt trylleshow. ”Magic in the Dark” foregår, som navnet siger, i mørke, derfor vil alle dine sanser spille med på en helt unik måde, som du sikkert ikke har prøvet før. Det er en hel speciel oplevelse, og det får du nu chancen for at opleve.
Selve showet varer ca. 2 timer. Inden du bliver vist på plads i lokalet af en hjælper, vil du få en sort maske på, som man har på under hele oplevelsen. Der vil være en kort introduktion inden starten af showet.
Du kan opleve showet på Fuglsangcentret, Søndermarksvej 150, Fredericia torsdag den 5. maj. Der vil være en forestilling både kl. 16 og kl. 19.30.
For at få fingre i de eftertragtede billetter til dig og evt. ledsager, skal du henvende dig SENEST den 15. april til Gitte Micheelsen på gmi@blind.dk eller tlf. 92 82 29 31.
Vi har brug for følgende oplysninger:
– ønskede antal billetter
– navn på deltagere, herunder også på eventuelle ledsagere
– hvilket klokkeslæt du/I har mulighed for at deltage
– dit medlemsnummer, hvis du booker tilkøb på Fuglsangcentret
– hvilket tilkøb du evt. ønsker at gøre brug af
I forbindelse med forestillingerne på Fuglsangcenteret har du mulighed for – for egen regning – at tilkøbe følgende:
A. Eftermiddagskaffe med sødt før forestilling, 64 kr./pers. (10 kr. pr. pers. medlem og 1 ledsager)
B. Middag (2 retter) før aftenforestilling, 215 kr./pers. (90 kr. pr. pers. medlem og 1 ledsager)
Der vil også være et begrænset antal værelser til rådighed.
Vi vil gøre, hvad vi kan for, at alle der har lyst til at se forestillingen også får mulighed for det, men lodtrækning kan blive nødvendigt, hvis antallet af interesserede overstiger antallet af tilgængelige pladser til forestillingerne.
På magisk gensyn.

Online Portvins- og ostesmagning – så er det nu!!

Portvins- og ostesmagning på zoom er snart udsolgt, så skal du være med er det nu du skal tilmelde dig.

Så er det atter tid til en ny spændende landsdækkende smagsoplevelse.
Fredag den 1. april kl. 19.30 (og det er ikke en aprilsnar !!) skal vi denne gang nyde nogle gode portvine og smage lækre oste der til. Torben fra ”Drikportvin.dk” og Camilla fra ”Ostebørsen” vil guide os igennem aftenens lækkerier hvor du kan nyde disse 5 portvine som hver indeholder 5 cl.:
– BULAS WHITE RESERVA
– BULAS 20 ÅRS TAWNY
– VIEIRA DE SOUSA LBV 2016
– QUINTA DA PRELADA RUBY RESERVA
– DR Colheita 2007
og følgende 6 oste:
– Saint Nectaire
– Morbier
– Vesterhavsost
– Grubelagret Vesterhavsost
– Manchego
-Stilton
Ialt cirka 200 g ost.
Hvad koster det? Du får hele herligheden for 150 kr. pr sætsendt direkte til din dør.
Hvordan tilmelder jeg mig? Du tilmelder dig hos Ulla Sørensen på 22 81 00 99 eller på tilmelding@dbsaalborg.dk fra den 7. marts og til vi har solgt 100 sæt, som er det antal vi har til rådighed. Så det er først til mølle! Dog er seneste tilmelding 24. marts.
Ved din tilmelding giver du din tilladelse til vi må videregive dine kontaktoplysninger til firmaet som sender smagssættet. Husk at oplys Navn, antal sæt, adresse, mail og telefonnummer ved tilmeldingen.
Hvordan betaler jeg: Du indbetaler 150 kr. pr sæt enten til Mobile Pay 96 30 31 eller de indsættes på bankkonto reg. nr. 3409, kontonummer 32 01 54 29 79 HUSK at anføre dit navn og portvin i tekstfelt når du indbetaler.
Du vil få tilsendt link og yderligere information umiddelbart efter den 24. marts.

Mvh Kreds Aalborg i samarbejde med Thy Mors og Vendsyssel.