Kom til vinsmagning med Mandelauget

Mandelauget vil gerne invitere kredsens mandlige medlemmer til vinsmagning.
mandag den 13. Maj kl. 19:00 i lokalerne på Vesterbro 62A, 9000 Aalborg.

Prisen er kun 100 kroner pr. deltager, og Du er selvfølgelig velkommen til at tage en mandlig ledsager med til samme pris.
vi skal smage på i alt 8 vine, 2 hvidvine, 2 rose og 4 rødvine.
Vinene er nøje udvalgt af Flemming Urth fra vinfirmaet WinebyUrth fra Brønderslev.
Så kom og vær med til en hyggelig og velsmagende aften.
Tilmelding senest den 10. Maj kl. 12:00
Til Oldermand Henning Elholm tlf.: 29 88 77 98
eller på e-mail: henningelholm@youmail.dk

Betaling for deltagelse, kan afregnes ved fremmødet eller overføres til laugets konto nr.: 9070 – 1625127226.

Vi håber at se mange af kredsens mandlige medlemmer denne aften, og skulle du være interesseret i at høre mere om mandelauget så kontakt oldermand Henning Elholm.

På laugsrådets vegne
Finn (Skriverkarl)

Laugsaften Mandelauget

Kære Brødre i lauget.

Så er det atter tid til en hyggelig laugsaften. Mandag d. 10.oktober 2022 kl. 19.00
På Vesterbro 62A, 1, 9000 Aalborg

Oplevelser som elite sportsmand.

Foredrag med Bent Larsen, Vodskov, som er tidligere skoleleder på Sulsted Skole. Han vil fortælle om sine oplevelser som eliteidrætsmand både indenfor håndbold og atletikkens kastediscipliner. Han vil bl.a. fortælle om sine oplevelser ved OL i Montreal, hvor han blev håndboldturneringens topscorer. Bent kommer også ind på bagsiden af medaljen, når sportskarrieren er forbi.

Du er altid tilmeldt Mandelaugets arrangementer. Husk derfor altid at melde afbud, hvis du er forhindret. Afbud senest mandag den
10. oktober kl.10.00. Altså på selve dagen for arrangementet til:
Oldermand Henning Elholm tlf.: 29 88 77 98 Eller på e-mail: henningelholm@youmail.dk

Er du endnu ikke medlem af lauget så kontakt oldermanden og bliv læredreng.

Med venlig hilsen
Mandelauget

Så er undervisningen igang – lær også at falde!

Kære Medlemmer.
Så er vi endelig i gang igen forhåbentligt denne gang uden diverse begrænsninger i forhold til Corona.
Dog vil vi stadig opfordre alle til at bruge håndsprit og lufte hyppigt ud når i er på Vesterbro.
Både Køkken og rygerum er igen fuldt åbent.

Der er stadig en del pladser på vores undervisningshold, derudover er der en del hold som ikke er blevet oprettet på grund af for få tilmeldte. Det drejer sig blandt andet om Studiekreds, Slægtsforskning og Skind og læder.
Skulle en af disse have din interesse så er det kun din tilmelding som mangler før at holdet kan starte.
Du kan altid ringe til vores undervisningsteam eller se på vores hjemmeside for at få yderligere info.
Du kan kontakte Gitte på 22 35 52 56 eller Ulla på 22 81 00 99.
Eller se hjemmeside her

Er du til sport så husk vi både har tandemcykling, spinning (indendørs cykling), elektronskydning, Showdown og Yoga.
Måske kommer der flere ting på tapetet.

Herudover vil vi gerne gøre lidt reklame for nogle landsdækkende små kurser som afholdes flere steder i landet blandt andet her i vores lokaler på Vesterbro 62A. Du kan læse mere herunder.

Har du udfordringer med balance? kan du føle dig en smule utryg når du går og er bange for at falde og komme galt afsted?
Så er dette kursus lige noget for dig!
På lørdag den 18. september fra 13-17 i lokalerne på Vesterbro 62A, Aalborg, kan du være med til et kursus i hvordan du forebygger fald,kan få teknikker, der gør at du kommer mindst muligt til skade med dig selv hvis uheldet er ude og ikke mindst øvelser i at styrke din balance. Alt foregår på faldmåtter og er ganske ufarligt. Instruktør Mathais Krabholm er uddannet judoinstruktør og har lavet dette kursus specielt tilrettet blinde og svagtsynede.
Kurset er GRATIS og så får du ovenikøbet en sandwich.
Ring NU til Gitte på 22 35 52 56 og meld dig til. (PS: du kan få gratis kørsel til dette kursus)
Der er stadig få pladser.
Hilsen Bestyrelsen i samarbejde med Coronaindsatsen i dansk Blindesamfund)

Førstehjælpskurser – OBS rettelse af dato
Dansk Blindesamfund arrangerer i samarbejde med Røde Kors foreløbig fem kurser i førstehjælp landet over.
Kurset indeholder hjerte- lungeredning, brug af hjertestarter og førstehjælp ved ulykker, og er særligt tilrettelagt med fokus på blinde og svagsynede som deltagere. Kurset vil vare 7½ time, og er bevisgivende.
Til undervisningsbrug er bogen ”Førstehjælp” indlæst på Nota og inden kursusstart bedes man have læst fra side 11 til side 66.
Du er velkommen til at have en ledsager med, men det er ikke et krav.
Dato og tidspunkt:
Dansk Blindesamfund, Aalborg OBS DATO 9. oktober kl. 10-17.30 – sidste tilmeldingsfrist 1. oktober.

Der er 16 pladser per kursus og udbydes som først til mølle.
Kontakt Gitte Micheelsen for mere info eller tilmelding på gmi@blind.dk eller tlf. 92 82 29 31. Oplys ved tilmelding dit fulde navn, mail evt. telefonnummer, cpr-nummer (eller fødselsdato), om du har ledsager med, og om der er særlige hensyn (diæt, allergi el. lign.)

Husk også vores små klubber rundt om i kredsen samt forsamlingshuset, Kristineklubben og Mandelauget samt hygge og kulturgruppen hvis du blot har lyst til at møde ligesindede til hygge og samvær af forskellig art. Er Computere, mobiltelefoner med videre noget for dig så har vi endda en EDB-klub. se på vores hjemmeside under klubber for kontaktinfo med videre

Med venlig hilsen
Bestyrelsen

Der er installeret nye elektroniske smart termostater på Vesterbro 62A

Kære medlemmer og andre som har sin gang på Vesterbo 62A.

Bestyrelsen har for at spare på varmeregningen til gavn for os alle og for bedre at kunne styre temperaturen i vores lokaler valgt at få installeret såkaldte smart termostater på de fleste radiatore på Vesterbro.
disse TADO termostater er indstillet til at sænke temperaturen når der ikke er nogen i vores lokaler.
Bestyrelsen skal derfor henstille til at man ikke regulerer på termostaterne, oplever man at der enten er for varmt eller koldt så ring eller skriv til Torben Frederiksen på 30 49 59 20 admin@dbsaalborg.dk og forklar hvad der ønskes reguleret.
Man kan selvfølgelig godt betjene termostaterne som før, der er dog ingen mulighed for som blind at vide hvor meget man skruer op eller ned på termostaten, så det er derfor vi henstiller til at der ikke skrues på dem.
Regulerer man på en af gtermostaterne vil den automatisk gå tilbage til den autoindstillede temperatur som er sat til 20 grader inden for 1 minut så man får ikke megen effekt ud af at skrue på dem. Det er bedre at henvende sig til undertegnede hvis der er et generelt behov for ændring.
Åbner man et vindue vil termostaterne lukke for varmen indtil vinduet er lukket igen. Så her er der heller ingen grund til at regulere på termostaterne.

Det er kun i EDB lokalet og Væverummet der ikke er installeret de nye termostater.

På bestyrelsens vegne
Torben Frederiksen

.

Ølsmagning med Peter Fly, en ægte bryggernørd besøger mandelauget

Kom med til en lidt anderledes ølsmagning mandag 8 April kl. 19.med vægt på håndbrygningens kunst, eksperimenter og tekniske finurligheder.
Som sædvanligt finder det sted hos mandelauget på Vesterbro 62A, 9000 Aalborg.

Vi får besøg af en garvet og i den grad eksperimenterende håndbrygger, der vil krydre ølsmagningen med sine over 10 års erfaringer fra det lille bryggeri hjemme i vaskekælderen. Han medbringer nogle forskellige kommercielle øl og vil undervejs i smagningen komme ind på både brygteknik og de forskellige råvarer, der anvendes i forskellige øl.

Efter smagningen ved du, hvad en ”bedroller” kan bruges til i brygsammenhæng. Eller hvordan et aflagt gasopvarmet feltkomfur fra »Civilforsvaret« – udbygget med et halvrustent klatsvejset stativ og modificeret med forskellige dele fra både skrothandleren, byggemarkedet og en venlig bager – ender med at blive til et fantastisk bryganlæg.

Om håndbryggeren:
Peter Fly startede så småt op med brygningen i 2006, og det er faktisk konens skyld, at han startede. Han har brygget på flere forskellige ”anlæg”, i flere år på 3 halvstore elektriske gryder tilsluttet “kraft” men nyeste skud på stammen er et næsten fuldautomatisk hobbyanlæg styret fra mobilen. Han er aktiv i »Aalborg Haandbryggerlaug af 2004« og formand for foreningen »Danske Øldommere« og ikke mindst – indehaver af villakvarterets mest populære kummefryser…

Så kunne du tænke dig at være med og smage 6 gode øl samt 1 fra hans eget bryg, så husk at melde dig til. Det koster 150 kr og du må gerne tage en mandlig ven med denne aften.
De mandlige medlemmer fra kredsens øvrig klubber og undervisningshold er også inviteret med. Så det bliver helt sikkert en spændende aften som det plejer når vi har ølsmagning.

Der vil ikke være mulighed for efterfølgende at købe de øl som vi smager, men Peter har en liste med omkring de enkelte øl, hvor de kan købes og ca pris mv.

Tilmelding til oldermand Henning Elholm senest 1 April kl. 10. på telefon eller mail henningElholm@youmail.dk .

broderlige hilsner fra laugsrådet.

tidligere efterforsker i Politiet Orla Aagaard besøger mandelauget

Så er det igen tid til at mødes i mandelauget og er du endnu ikke optaget så skynd dig at blive læredreng kontakt vores oldermand Henning Elholm på telefon 29 88 77 98 eller mail henningelholm@youmail.dk.
Denne gang som er den 11 marts kl. 19 får Vi besøg af Orla Aagaard som pt er lokal sherif i Galten. han har oplevet et del i hans tid i politiet, som du kan læse om herunder.

Gennem min ca. 40-årige karriere som efterforsker har jeg været involveret i flere sager, der har haft pressens bevågenhed.
Derfor kan jeg fortælle om:
-Blekingegadebanden, der huserede i 80`erne. Deres aktiviteter kulminerede, da de under et røveri i Købmagergade under flugt fra stedet skød og dræbte en politimand.
-Drabet på Bulshit-rockerpræsidenten Henning Norbert Knudsen, der blev skudt af Jønke.
-Konnevski-sagen, der handler om en københavnsk taxachauffør, der lavede røverier og voldtægter og endte med at skyde to drenge på 5-øren på Amager.
-Danmarks hidtil største skunklaboratorium i 2010 i Galten.
-Skovbydrabet begået af en gruppe rumænere, der huserede i det midtjyske.
-Eksplosionsbrand i Stjær ved Skanderborg.
-Drabet på Brian C hristoffersen, der ville være narkobos i Skanderborg.

Desuden vil jeg fortælle lidt om IT-kriminalitet, og hvordan man undgår at blive udsat for personelfalsk med videre.
Ud over dette vil jeg fortælle nogle små dagligdagshistorier, der beskriver lidt af livet som politimand.
Vel mødt til en hyggelig laugsaften
Laugsrådet

mandelauget – 8 oktober, besøg på godthåb Hammerværk

Kom og vær med i Mandelauget, kontakt oldermanden og kom med til næste måneds arrangement.
Alle mænd i de nordjyske kredse er mere end velkommen, det gælder også aktivitetsmedlemmer

Mandag, den 8. oktober 2018 kl. 19.00 på Museet Godthåb Hammerværk, Zincksvej 2B, 9230 Svenstrup.

Besøg på Godthåb Hammerværk

Godthåb Hammerværk – det tidligere Zincks Fabrikker – ligger 12 km. syd for Aalborg og er det sidste hammerværk i Danmark, hvor både bygninger, inventar og tilhørende vandveje er bevaret. Hammerværket giver et fint og autentisk indblik i de arbejds- og produktionsforhold, der var betingelserne for den tidlige industrialisering i Danmark.

Fabrikken var i drift frem til 1977.

Der er en stor udstilling af de redskaber, der er blevet produceret på fabrikken.

I aftenens løb vil der blive serveret kaffe samt 1 øl eller vand og durombolle med pålæg.

Da det er vanskeligt, at komme frem til stedet med offentlig transport, har laugsrådet besluttet, at alle brødre der ønsker det, bliver hentet på hjemmeadressen. Man bliver selvfølgelig også kørt hjem igen.
For brødrene fra Rebild og Mariagerfjord vil der være Taxa fra Aalborg Banegård.
Der vil være den sædvanlige egenbetaling på kr. 30,00 hver vej. Beløbet vil kassemesteren opkræve i løbet af aftenen.
Der skal ikke afregnes til Chaufføren.
Såfremt I ønsker at gøre brug af dette kørselstilbud skal i kontakte oldermanden.

Bemærk – Laugsrådet skal til denne tur have din tilmelding eller dit afbud senest tirsdag d. 2. oktober kl. 10.00.
Kontakt Oldermanden på telefon: 29 88 77 98 – eller på e-mail: henningelholm@youmail.dk
Absolut senest: tirsdag, den 2. oktober – kl. 10.00 – og gerne før!

Med venlig hilsen
Henning Elholm
Oldermand

Mandelaugets efterårsprogram 2018

så har vi efterårets laugsaftener på plads, finder du det er noget for dig og du er mand så tøv ikke med at kontakte vores oldermand Henning Elholm, det gælder også hvis du er medlem i en af de andre nordjyske kredse, alle er velkommen
vi holder til i lokalerne på Vesterbro 62A 9000 Aalborg og mødes den anden mandag i måneden fra kl 19 til 22til hyggelige, inspirerende og informerende arrangementer samt enkelte ud af huset ture.
Kørsel ydes i nødvendigt omfang.

Mandelaugets efterårs kalender 2018.

10.September kl 19. Foredrag af Lene dige: De rejsende, sigøjnere og gøglerslægten i Sømosen
08. oktober kl. 19. Besøg på Godthåb Hammerværk.
12. november kl 19. musikforedrag: Den skallede pædagog, Den danske filmskat.
10. december kl 18. Den traditionelle juleafslutning.

Så ønsker du at være med så tøv ikke med at kontakte laugets oldermand Henning Elholm, Kirkevej 4 9310 Vodskov mobil 29 89 53 57 eller på henningelholm@youmail.dk.

De bedste broderlige hilsner
Laugsrådet

Mandelaugets årlige sommerudflugt – 11. juni kl. 13:00

Mandelaugets årlige sommerudflugt

Årets bedste tilbud og mest efterspurgte begivenhed.
Her bør alle brødre og læredrenge i Lauget deltage.

Dejlig bustur af landeveje sydpå mod Vesthimmerland. Mon ikke der bliver tid til en lille pause undervejs.

Guidet historisk rundvisning på Vitskøl Kloster, hvor vi starter i Munkekælderen, hvor vi først får kaffe med kringle.

Herefter går turen til Store Binderup kro, hvor der serveres en lækker 2 retters aftenmenu bestående af hvidvinsdampet rødspættefilet til forret og gammeldags oksesteg med det hele til hovedret. (Drikkevarer for egen regning)

Vi er tilbage på Aalborg Busterminal perron 11 senest kl. 20.00.

Deltagerprisen er kun kr. 100, – pr. person

(Der er kolde øl og sodavand med i bussen til buschaufførens priser.

Der er i år ikke fælles hjælp / ledsagelse. Du er derfor meget velkommen til selv, at invitere en personlig mandlig ledsager / hjælper med til samme fordelagtige deltagerpris.

Bemærk – Laugsrådet skal til denne tur have din tilmelding eller dit afbud senest tirsdag d. 5. juni kl. 10.00. Det er for at vi kan foretage den endelige planlægning og de endelige bestillinger. Du bør samtidig oplyse om særlig hensyntagen f.eks. kost, allergi, brug af rollator og evt. ledsager. Kontakt Oldermanden på telefon: 29 88 77 98 – eller på e-mail: henningelholm@youmail.dk
Absolut senest: tirsdag, den 5. juni – kl. 10.00, – gerne før!

Husk! – Ønsker du, at der skal bestilles kørsel til og fra Aalborg Busterminal, skal dette også meddeles Oldermanden senest d. 6. juni.

Ved afgang: Fremmøde, Aalborg Busterminal – på perron 11 – senest kl.: 12.45.

Ved hjemkomst: Afhentning, Aalborg Busterminal – på perron 11 – tidligst kl.: 20.15

Henning Elholm
Oldermand

Ps: ønsker du at få disse opslag og andre nyheder så tilmeld dig kredsens mailservice på www.dbsaalborg.dk

Mandelauget – Danmarks ukronede smuglerkonge 14 maj kl. 19.

Så er det igen tid til at mødes i mandelauget til et spændende arrangement, denne gang skal vi ind i smuglernes verden. Er du ikke medlem af lauget så kontakt vores oldermand Henning Elholm på 29 88 53 57 eller mail henningelholm@youmail.dk
.
Intro til aftenens emne.
Foredrag V/ pensioneret tolder
Egon Nielsen.

Egon Nielsen fortæller om Danmarks ukronede smugler konge som stammer fra Frederikshavn.
En engageret og medrivende fortælling, krydret med humor, der forsøger at afdække storsmuglerens arbejdsmetoder.
Mange spændende smugler eventyr, ikke alle er røverhistorier, men bygger på virkelige hændelser fra vendsysselske strande og havne, som næsten daglig var stof i de lokale aviser.
Egon Nielsen har skrevet bogen: Smuglerne til Polen og retur.
Bogen bygger på samtaler med smuglere fra to smuglerorganisationer, der drev deres spil i Nordjylland i en årrække.
Bogen er skrevet under helt specielle forhold på Ålborg sygehus. Egon Nielsens hustru har i syv år haft flere former for kræft, hun har fået foretaget 12 kræft operationer og et utal af stråle og kemo behandlinger. Som pårørende til en kræftpatient bliver livet påvirket følelsesmæssig hårdt. For at klare denne situation, skrev Egon bogen om smuglerne, formålet at for at tankerne væk fra kræftens uhyggelige skygge, medens hans hustru blev behandlet for sygdommen på Ålborg sygehus.

Med venlig hilsen
laugsrådet